Tiramisu med rabarber

Tiramisu med rabarber

Synes du, den klassiske italienske tiramisu med kaffesmag er lidt tung, så prøv denne herlige forårsvariant med syrlige rabarber.

6-8 personer

Ingredienser

  • 600 g rabarber
  • 1 dl sukker
  • 4 past. æggeblommer (2 bægre)
  • 50 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 250 g mascarpone el. cremefraiche 38 %
  • 3 past. æggehvider (2 bægre)
  • 2 dl friskpresset appelsinsaft
  • 1 dl Grand Marnier
  • 20 ladyfingers/savoiardi
  • Pynt:
  • 2-3 spsk. høvlet mørk chokolade og evt. citronmelisseblade

Sådan laver du tiramisu med rabarber

  1. Vask rabarberne, og skær dem i 1 cm tykke skiver. Fordel rabarberne i et ovnfast fad. Drys sukker over.
  2. Stil dem i ovnen ved 200 gr. på midterste ovnribbe i ca. 20 min. Hæld rabarber og saft fra dem fra fadet over i en skål, og lad dem køle af.
  3. Pisk æggeblommerne cremede med sukker og vaniljekorn fra 1 vaniljestang. Pisk mascarponen i.
  4. Pisk kun kort tid, da mascarponen ellers bliver for flydende. Pisk æggehviderne stive, og vend dem i.
  5. Bland appelsinsaft og Grand Marnier.
  6. Fordel ladyfingers i et dybt fad. Hæld appelsinsaftblandingen over, så kagerne bliver bløde.
  7. Fordel rabarberblandingen, men gem ca. 1 dl rabarber til pynt. Fordel mascarponecremen over, og pynt med rabarberne.
  8. Stil desserten tildækket i køleskab 1 times tid. Pynt med høvlet chokolade og evt. med citronmelisseblade.