Opskrift på torsk i hot sauce

Torsk i hot sauce

Kombinationen af torsk, tomat og stærke krydderier er godt for både din sundhed og din vægt.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    400 Kcal

4

Ingredienser

  • 100 g perlerug eller vilde ris, kogt
  • 1 bundt grønne asparges
  • 3 fed hvidløg, i skiver
  • 2 løg eller 1 porre, hakket
  • 2 tsk paprika
  • 1 tsk cayenne peber
  • 1/2 tsk stødt kommen
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • salt og peber
  • 30 g olivenolie
  • 3 dåser tomat pure
  • 800 g torsk
  • bundt frisk koriander

Sådan laver du torsk

  1. Svits hvidløg og løg sammen med krydderierne i olien. Tilsæt tomatpure og rør det godt sammen. Tilsæt 3 dl vand og lad det simre 3-5 min under låg. Del torsken i fire-otte stykker. Tilsæt stykker af fisk og lad det simre ca. 10 min under låg ved svag varme.
  2. Damp aspargesene i vand med lidt salt, de skal kun lige være i vandet i få minutter, så der stadig er bid i dem.
  3. Servér fisken i en skål pyntet med frisk koriander. Server kogt perlerug eller ris og let dampet asparges til.
  4. Se også opskrift på Fiskemousaka og nem råkost.

Tip

Torsk er en mager fisk. Den indeholder meget protein og er derfor god hvis du vil tabe dig, da protein løfter din forbrænding.