Ovnbagt laks med nødde-topping, bagte tomater og bulgursalat

Ovnbagt laks med nødde-topping, bagte tomater og bulgursalat

De små tomater bliver ekstra smagfulde, når de bages nænsomt ved 125 grader. Vi bager laksen ved samme lave temperatur, så den bliver saftig og lækker.

4

Total:1 time 35 minutter

Arbejdstid:35 minutter

Ingredienser

  • ¾ kg laksefilet
  • 1 citron (øko)
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og peber

Bagte cherrytomater:

  • 500 g cherrytomater på stilk
  • 1 spsk. jomfruolivenolie
  • 1 spsk. flydende honning

Bulgursalat:

  • 200 g bulgur
  • ½ tsk. salt
  • ½ liter kogende vand
  • 1 stort bundt bredbladet persille
  • 16 store mynteblade
  • 4 små skoleagurker
  • 1 bundt radiser
  • 3-4 spsk. jomfruolivenolie
  • 2 spsk. citronsaft
  • salt og peber

Topping:

  • 50 g valnødder
  • 4 spsk. hakket persille og mynte
  • 2 spsk. finthakket rødløg
  • 3 spsk. græsk yoghurt (eller cremefraiche)

Sådan gør du:

  1. Bagte cherrytomater: Skyl tomaterne, og læg dem på bagepapir i et ovnfast fad. Dryp olie og honning over, og drys med salt og peber. Sæt fadet i ovnen ved 125 grader i 1 time.
  2. Laks: Skær skindet af laksen, og fjern evt. ben. Del laksen i 4 eller 8 ens stykker. Riv citronskallen fint, og bland den med olivenolie, salt og peber. Smør laksestykkerne med olien, og læg dem på bagepapir i et ovnfast fad. Sæt dem i ovnen de sidste 15 min. af tomaternes bagetid.
  3. Bulgursalat: Bland bulgur med salt og kogende vand, og lad det trække under låg i 15-20 min., til den er mør. Afdryp i en sigte.
  4. Skyl persille og mynte, og pluk bladene af stilkene. Hak dem fint, og gem 4 spsk. til topping. Vask/ rens agurker og radiser, og skær dem i skiver.
  5. Bland bulguren med krydderurter, agurk og radiser, og tilsæt olivenolie, citronsaft, salt og peber.
  6. Topping: Rist valnødderne på en tør pande i 4-5 min. Hak dem, og bland dem med persille, mynte og rødløg.
  7. Smør de ovnbagte laksestykker med yoghurt, og drys med valnøddeblandingen. Server med bulgursalat og ovnbagte cherrytomater.