Pasta med cremet sauce og svampe
Denne klassiske pastaret er ikke den mest fedtfattige spise, til gengæld smager den forrygende. Hvis du ønsker at skrue lidt ned for kalorierne, så lav saucen til pastaen med fløde 13 % og jævn den en smule med lidt mel rørt ud i lidt vand.
Pasta med cremet sauce og svampe til 4 personer
Total:25 minutter
Ingredienser
- 400-500 g tagliatelle (bredbåndspasta)
- 500 g. blandede svampe, f.eks. shitake, markchampignon, østershatte, Karl Johansvampe
- 1 fed hvidløg
- 1 stort skalotteløg
- 1 spsk smør og lidt olivenolie
- ca. 2 dl fløde, brug evt. 13%
- frisk timian
- et skvæt citronsaft
- salt og friskkværnet peber
- Tilbehør: Grøn salat
Sådan laver du pasta
- 1. Sæt vand over til pastaen. Rens svampene og del dem over i to.
- 2. Hak hvidløg og skalotteløg og svits begge dele i smør og olivenolie på en pande på medium varme til de er bløde og gennemsigtige.
- 3. Tag løg og hvidløg af panden, varm den grundigt op og svits svampene i en smule olie.
- 4. Det er vigtigt, at panden er ordentlig varm, så svampene ikke begynder at koge i deres eget væde og bliver bløde og slaskede. Når svampene er let ristede, tilsættes løg og skalotteløg.
- 5. Hæld fløden over, tilsæt frisk timian.
- 6. Kom pastaen i det kogende vand og lad stuvningen simre uden låg, mens pastaen koger. Smag til med salt, frisk peber og en smule citronsaft.
- 7. Servér med det samme med den varme pasta, evt. akkompagneret af en klassisk grøn salat.