Pork pie opskrift

Pie: Små pork pies

8

Ingredienser

  • Dej
  • 90 g smør
  • 300 g hvedemel
  • ½ tsk salt
  • 1 æg
  • 1 ¼ dl vand
  • Fyld
  • 500 g svinenakke
  • 200 g bacon i ét stykke
  • 5 salvieblade
  • ½ tsk allehånde, stødt
  • ¼ tsk sort peber
  • ¼ tsk groft salt
  • olie til pensling

Sådan laver du pork pies

  1. 1. Start med at samle dejen: Smuldr smørret ud i mel og salt, og saml dejen med æg og vand. Ælt den kort igennem, og form den til en flad kugle. Pak den ind i plastikfolie, og køl dejen ned i køleskabet i 30 min.
  2. 2. Til fyldet hakkes 2/3 af kødet til en grov fars i en foodprocessor. Resten af kødet og baconen skæres i små tern, og blandes i farsen. Hak salvien fint, og bland det i sammen med allehånde, salt og peber.
  3. 3. Tænd ovnen på 180 grader. Brug en pensel til at smøre 8 muffinhuller i en muffinsplade med. Rul dejen ud til ½ cm tykkelse, og skær 8 cirkler ud på ca. 12 cm diameter samt 8 cirkler på ca. 8 cm diameter til låg. Lågene skal have huller i midten, så dampen kan slippe ud under bagning. Beklæd muffinhullerne med de store cirkler, så der er dej i overskud rundt om kanten. Tril farsen til 8 store kugler og kom hver kugle ned i de klargjorte muffinhuller.
  4. 4. Klem farsen på plads i hullerne, og læg låget over. Klem bund og låg sammen med fingrene – sørg for det er helt tæt. Bag dine pork pies i ovnen i 35-40 min, til farsen er gennemstegt, og dejen er gylden og sprød. Lad dem køle lidt af i formen, inden du forsigtigt lirker dem ud – evt. med hjælp fra en smal, skarp kniv. De kan spises enten lune eller kolde.