Quinoa risotto

Quinoa-risotto med rucola

De grillede hvidløgsstængler og rucolaen giver retten en himmelsk smag.

2-3

Quinoa-risotto med rucola

  • 2 klatter kokosolie
  • 3 skalotteløg, hakket fint
  • 2 fed hvidløg, hakket fint
  • 170 g quinoa, skyllet godt
  • 5 1⁄2 dl grønsagsbouillon, varmet
  • 75 g revet pecorino romano-ost, plus evt. mere til pynt
  • 75 g rucola
  • fint havsalt og friskkværnet sort peber
  • ca. 12 hvidløgsstængler, de grove ender fjernet
  • koldpresset olivenolie

Sådan laver du quinoa-risotto med rucola

  1. SÅDAN GØR DU: Smelt halvdelen af olien i en stor gryde over middel varme. Kom skalotteløg i, og sauter, til de er møre og gennemsigtige. Kom hvidløg og quinoa i, rør rundt, og lad det stege i ca. 1 minut. Hæld den varme bouillon i, og bring det i kog. Skru ned for varmen, og lad det simre under låg, til quinoaen er mør, men stadig en smule rå. Vend osten i, og lad det koge, til quinoaen er al dente, og risottoen stadig er suppeagtig. Tag gryden af varmen, og vend rucolaen i – det får den til at falde lidt sammen. Smag til med salt og peber.
  2. Varm en grill eller en smedejernspande til middelhøj varme. Gnid stænglerne med resten af olien, og læg dem på den varme overflade. Grill dem, mens du vender dem en enkelt gang undervejs, til de er møre. Anret quinoaen på tallerkner, læg stængler ovenpå, og drys mere revet ost på, hvis du synes. Stænk med olivenolie, og drys med masser af groftkværnet sort peber. Server skoldhed.