Opskrift på rabarbermazarintærter

Rabarbermazarintærter

Små, saftige tærter med den fineste forening af sød mazarinmasse og syrlige rabarberstængler.

6 personer (3 tærter hver til 2 personer)

Ingredienser

  • Af Maja Ambeck Vase
  • Mørdej:
  • 150 g mel
  • 50 g flormelis
  • 75 g smør, koldt
  • ½ æg
  • Mazarin:
  • 150 g marcipan
  • 75 g sukker
  • 50 g smør, blødt
  • 1 æg
  • 1 spsk amaretto
  • (mandellikør) – kan udelades
  • Rabarber:
  • 1-2 rabarberstængler
  • 3-4 spsk sukker
  • Pynt:
  • 1 spsk flormelis

Sådan gør du

  1. Mørdej: Kom mel og flormelis i en skål, og smuldr det kolde smør heri. Saml dejen med ægget. Vær grundig, men hurtig. Form dejen til en kugle, pak den ind i husholdningsfilm, og sæt den på køl en halv time. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og beklæd tre mindre tærteforme (ca. 10 cm i diameter) med den.
  2. Mazarin: Riv marcipan groft, og kom ­alle ­ingredienserne i en skål. Pisk massen let og ­luftig. Fordel den i de tre tærtebunde.
  3. Rabarber: Skær rabarber i små ­stykker, og vend dem i sukker. Placer dem oven på mazarinmassen i ­cirkler (eller mere tilfældigt). Bag tærterne i ca. 25 minutter ved 175 grader. Hold øje med dem til sidst.
  4. Pynt: Drys tærterne med flormelis lige inden servering.
  5. Tip: De små tærteforme kan bl.a. købes hos Kunst og Køkkentøj, men kan også erstattes af én stor tærteform (ca. 20 cm i diameter).