Ristede nye gulerødder med kold bearnaise
(2 personer)
Ingredienser
- Arbejdstid: 25 min.
- Koge/stegetid: 15 min.
- Ikke fryse-egnet
- Ingredienser:
- 1 bdt nye gulerødder
- 1 spsk jomfru-olivenolie
- salt og peber
- Kold bearnaise:
- ½ dl vineddike
- ½ dl hvidvin
- 1 skalotteløg (fintsnittet)
- 1 bdt frisk estragon
- 5 sorte peberkorn
- 2 spsk mayonnaise
- 2 spsk cremefraiche
- salt og peber
- Bearnaise-essens: Kom vineddike, hvidvin, skalotteløg, et par hakkede stilke estragon og hel peber i en lille gryde og giv det et opkog. Skru lidt ned og lad det koge ind til ca. halvdelen. Si det over i en kop.
- Rør mayonnaise sammen med cremefraiche og smag til med bearnaiseessensen. Tilsæt finthakket estragon og smag til med salt og peber.
- Skrub eller skræl gulerødderne og steg dem langsomt møre på en pande med olie. Krydr med salt og peber og servér med kold bearnaise – som forret eller tilbehør til kød, fugl eller fisk.