Opskrift på rødfisk, tamarinsauce og risnudler

Rødfisk, tamarinsauce og risnudler

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    766 Kcal
  • Fedt:
    29 %
  • Protein:
    24 %
  • Kulhydrat:
    47 %

4

Total:30 minutter

Ingredienser

  • 3 dl fiskebouillon
  • 2 spsk fiskesauce
  • 1 tsk knust ingefær
  • 1-2 spsk tamarinpaste
  • 2 spsk sød chilisauce
  • 1-2 spsk sukker.
  • 600 g rødfiskefilet med skind
  • olie til stegning.
  • 250 g risnudler.
  • 1 bdt forårsløg
  • 2-3 store røde chili
  • 1 bdt fransk brøndkarse
  • 1 bdt frisk koriander
  • 100 g ristede salte peanuts.

Sådan gør du

  1. Bring fiskebouillon, fiskesauce, ingefær, tamarin og chilisauce i kog og lad det simre for svag varme i 6-8 min. til konsistensen er jævn. Smag til med ekstra fiskesauce og sukker.
  2. Steg rødfiskefileterne sprøde på skindsiden i olie ved jævn varme til kødet er hvidt og fast.
  3. Tilbered risnudlerne som anvist.
  4. Snit forårsløgene. Halvér chilierne, fjern kernerne og skær dem i meget fine tynde strimler. Bland forårsløg og chili med brøndkarse og koriander.
  5. Servér salaten drysset med grofthakkede peanuts til fisken sammen med risnudler og sauce.

Tip

Kan også laves med guldbras eller multe.