Rodfrugt-coleslaw
Der er smag og knas i denne slaw. Den er super god til alt fra hakkebøffer og andet stegt kød, men også til fisk og i en madpakke. Du kan bare bruge de rødder, du har! Vær ikke bange for peber-roden, den må gerne bide en anelse.
Ingredienser
- Tilbehør til 4 personer
- Dressing:
- 5 spsk tyk yoghurt
- 1-2 spsk mayonnaise
- 1 spsk dijonsennep
- 1-2 spsk (eller efter smag) peberrod,
- fintrevet
- salt
- Grønt:
- ½ knoldselleri
- 2 persillerødder
- 4 stilke bladselleri
- 3 røde æbler
- 1 håndfuld estragon
- lidt hakkede pistacier
Sådan gør du
- Dressing:
- Rør yoghurt, mayonnaise og sennep sammen. Smag til med peberrod og salt.
- Grønt:
- Skræl knoldselleri og persillerødder. Skær dem i julienne sammen med æblerne.
- Snit bladsellerien fint, og vend det hele med dressingen. Smag til igen. Anret salaten toppet med hakket estragon og pistacier.