Opskrift på røget hellefisk med porcherede vagtelæg og rugflager

Røget hellefisk med porcherede vagtelæg og sprøde rugflager

En meget delikat forret som er rig på protein og det sunde monoumættet fedt.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    150 Kcal

4

Ingredienser

  • 30 g rugflager
  • 2 spsk Supersød
  • 1 spsk Bagesød, perfect fit eller Søde-bagemiddel fra Atwell
  • 120 røget hellefisk
  • 7 dl vand
  • 1 spsk æbleeddike
  • 1 tsk salt
  • 12 vagtelæg
  • 140 g frisk spinat
  • 6 dl vand
  • 20 g rapsolie med citron
  • saften fra en lime
  • friskkværnet peber
  • frisk koriander

Sådan laver du hellefisk

  1. Rist rugflagerne på en tør pande i ca. 1-2 min. Tilsæt Supersød og Bagesød. Rør rundt, mens det smelter. Læg flagerne til afkøling på et stykke bagepapir.
  2. Fordel fisken på fire tallerkener.
  3. Bring vandet i kog sammen med æbleeddike og salt.
  4. Til pochering af æg, slås æggene ud i en kop, et ad gangen. Lad det glide forsigtigt ned i vandet.
  5. Kog ægget i 1 min, og tag det op med f.eks. en hulske. Puds ægget af for æggehvidetrævler. Læg forsigtigt det pocherede på et stykke køkkenrulle og gentag processen til alle æg er pocherede.
  6. Kom 6 dl vand i en gryde og bring vandet i kog. Kom den friske spinat i det kogende vand. Tag spinaten op efter 1 min. Fordel spinaten ovenpå fisken på de 4 tallerkener. Pynt med 3 pocherede æg på hver tallerken. Rør rapsolie, limesaft sammen. Fordel det ud over tallerkenerne.
  7. Drys med friskkværnet peber og pynt med frisk koriander. Servér.