Rugbrødsboller med drys
Få en frokost med gods i
8 stk.
Ingredienser
- 25 g gær
- ½ dl lunkent vand
- 1 flaske hvidtøl 33 cl
- 1 spsk salt
- 2-3 spsk byg- eller maltsirup
- 300 g groft rugmel
- 100 g soft speltkerner
- 2 spsk hørfrø
- 150-175 g speltmel
- DRYS:
- 1 dl blandede hørfrø, solsikke- og græskarkerner og sesamfrø eller
- 5-kornsbageblanding
Sådan gør du:
- Rør gæren ud i det lune vand, tilsæt hvidtøl, salt, sirup, rugmel samt speltkerner og hørfrø. Rør speltmelet i dejen lidt efter lidt. Dejen skal være klistret, men skal stadig kunne formes.
- Dæk dejskålen med plastfilm og lad dejen hæve i ca. 2 timer eller på køl natten over. Kom alle kerner og frø i en skål. Del og form dejen til 8 boller og vend dem i kerneblandingen. Sæt bollerne på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve i 30 minutter, før de bages gyldne i ovnen ved 200° eller 175° varmluft i 20-25 minutter.
- Energi pr. bolle: 380 kcal, fedt 23%, protein 13%, kulhydrat 64%