Sådan laver du ristet spidskål med boghvede & harissayoghurt

Sådan laver du ristet spidskål med boghvede & harissayoghurt

Nok noget af det mest simple, man kan forestille sig til aftensmad − denne hurtige vegetarret er virkelig god, nem, hurtig og sund. Win-win hele vejen.

2

Ingredienser

  • 2 dl boghvede
  • 2 spsk olivenolie
  • salt
  • ½-1 lime, saft heraf
  • 1 håndfuld mynte
  • 1 lille håndfuld ristede mandler
  • Kål:
  • 1 spidskål
  • lidt olivenolie
  • ½ lime, saft heraf
  • salt
  • Yoghurt:
  • 2 dl tyk yoghurt (2%)
  • 1 spsk olivenolie
  • ½ tsk stødt koriander
  • salt
  • 1 tsk hel spidskommen
  • 1-2 tsk harissa

Sådan laver du ristet spidskål med boghvede & harissayoghurt

  1. Kog boghveden mør. Dræn overskydende vand fra den, og vend den med olivenolie, salt, lime, groftplukket mynte og hakkede mandler lige inden servering.
  2. Skær imens spidskålen i grove stykker. Rist den hårdt i olivenolie på en varm pande. Den skal have 4-5 min. Smag den til med lime og salt.
  3. Rør yoghurt med olivenolie, koriander og salt.
  4. Rist spidskommen på en tør, varm pande i ½-1 minut, eller til de dufter. Rør dem i yoghurten sammen med harissa efter smag.
  5. Anret boghvede med kål, og top med yoghurt. Servér straks.
  6. Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter