Salat

Salat med courgette & Mozzarella

Tænk at noget så simpelt kan smage så godt. Prøv den også som tilbehør til grillmad.

4

Ingredienser

  • 1 courgette
  • 1 bakke babyspinat
  • 1 udkernet, fintsnittet rød chili
  • tyndtskåret skal af 1 ubehandlet citron
  • 1 buffalo mozzarella
  • 35 g ristede mandler
  • 350 g fuldkornsspeltbrød
  • DRESSING:
  • 1 spsk olivenolie, evt citronolivenolie
  • 3 spsk citronsaft
  • 2 tsk honning
  • salt, peber.

Sådan gør du:

  1. Snit courgetten i tynde skiver, vend dem med spinatblade, chili og citronskal samt mozzarella og mandler. Rør dressingen sammen og smag den til med salt og peber, før den dryppes over salaten, der serveres med brød.
  2. Energi pr. person: 400 kcal, fedt 30%, protein 19%, kulhydrat 51%