Opskrift på sataykylling med peanutdressing og frisk salat

Sataykylling med peanutdressing og frisk salat

Satyakylling med peanutdressing er altid et hit. Sødt, friskt og stærkt.

4

Total:25 minutter

Ingredienser

  • 700 g kyllingebryst
  • 2 spsk olie
  • 4 spsk ketjap manis (sød soja)*
  • Peanutdressing:
  • 5 spsk peanutbutter
  • 1 dl kokosmælk
  • 2 spsk Fish Sauce
  • 2 tsk lys farin
  • saft af ½ lime
  • 1 rød chili
  • Salat:
  • 3-4 julesalat
  • 1 grøn peberfrugt
  • saft af ½ lime
  • 1 tsk lys farin
  • 1 spsk Fish Sauce
  • 1 håndfuld frisk mynte

Sådan laver du sataykylling

  1. 1. Skær hvert kyllingebryst ud i 3-4 brede strimler på langs. Varm olien i en pande og steg kyllingen på begge sider til de er gennemstegt. Kom soja på og lad det koge ind og karamellisere omkring kyllingen. Sluk for varmen og lad kyllingen holde sig lun i panden.
  2. 2. Rør ingredienserne til dressingen – undtagen chili – sammen til en cremet dressing. Hak chilien og drys den over til sidst.
  3. 3. Snit salaten i grove stykker og skær peberfrugten i strimler. Rør limesaft, lys farin og Fish Sauce sammen og vend det i salaten sammen med grofthakket mynte.
  4. 4. Stik træspyd i kyllingen og servér sammen med salat og sataydressing.

Tip

 *Ketjap manis er en indonesisk sød og tyktflydende soja. Det kan købes i de fleste supermarkeder.