Se 4 sunde og lækre dip
Jeg er ret vild med dip, især de grøntsagsbaserede. Jeg kunne sagtens finde på at lave 3-4 dip og tilbehør og invitere på dyp-i-dip med et glas vin til. Disse dip kan du bruge i pitabrød, i madpakken, som sandwichspreads, eller hvad end du har lyst til.
Sort bønne-dip
Det her er noget af det bedste, jeg ved. Jeg spiser dippen varm i tortillaer med ost og salsa, eller kold som her med chips og grønt. Tip! Dippen kan holde sig mindst 2 dage i køleskab. Få opskriften her.
Ærtedip de luxe
Brug denne dip til alt fra rugbrødsstænger, knækbrød og sprøde grøntsager til fisk og kylling. Dippen er også god som pålæg, eller som spread i sandwich. Og så er den smuk at sætte på bordet, når der kommer gæster – inden middagen. Tip! Lav sprøde rugbrødsstave af daggammelt brød i stave, dryp med olivenolie og salt, og rist dem ved 200 grader i ovnen i 8-12 min. Få opskriften her.
Linsedip
Det er en ordentlig portion – men denne dip kan man nærmest heller ikke få nok af. Du kan sagtens lave ½ portion, men dippen holder sig i 2 dage i køleskab, og kan erstatte falafler eller andet i en wrap eller et pitabrød. Tip! Du kan sagtens lave dippen uden yoghurt, hvis du ikke spiser mælkeprodukter. Få opskriften her.
Broccoli & ricotta-dip
Jeg bruger denne dip i sandwich og til at smøre på knækbrød. Nyd den også gerne med sprød salat, gulerødder eller andet snackgrønt. Tip! Det ser pænt ud med dip i et glas eller en kop med sprøde grøntsager i. Få opskriften her.
LÆS OGSÅ: Sæsonens ultimative spise: 5 lækre opskrifter med asparges