Opskrift på små chokoladehjerter med kakao- og flødeostefrosting

Små chokoladehjerter med kakao- og flødeostefrosting på toppen

4

Ingredienser

  • 8-10 hjerteforme eller muffins
  • 3 dl sigtet hvedemel
  • 2 dl lys rørsukker
  • ¾ tsk bagepulver
  • 1/8 tsk salt
  • ¼ tsk vanillepulver
  • 0,6 dl rapsolie
  • 1,5 dl vand
  • 1 æg
  • 150 g smeltet mørk chokolade (70%).
  • Kakaofrosting
  • 1/2 dl blødt smør
  • 4,5 dl sigtet flormelis
  • ½ dl sigtet kakao
  • ¼ dl mælk
  • ½ tsk vanillepulver
  • Flødeostefrosting
  • 120 g flødeost
  • ½ dl blødt smør
  • 5 dl flormelis
  • ½ tsk vanillepulver
  • Evt. fintrevet skal af ½ økocitron.
  • Friske bær, f.eks. hindbær til pynt.

Sådan gør du

  1. Bland alle de tørre ingredienser.
  2. Tilsæt olie og vand og kør det med en håndmikser eller i en røremaskine på højeste hastighed i 2 minutter.
  3. Tilsæt æg og chokolade og kør det yderligere i 2 minutter.
  4. Hæld dejen i smurte forme og bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grade varmluft i 20-25 minutter til de er færdige. Du kan se om de er færdige ved at stikke en tandstik ind i midten. Kommer den tør ud er færdige.
  5. Kakaofrosting
  6. Pisk smørret luftigt og lyst med en håndmikser. Tilsæt langsomt halvdelen af sukkeret, mens du pisker. Tilsæt så mælken og resten af sukkeret samt kakaoen stadig mens du pisker i massen så den forbliver let og luftig. Hvis den synes for hård tilsætter du en lille smule mere mælk (1 tsk ad gangen), men pas på da den lynhurtig bliver for flydende.
  7. Flødeostefrosting
  8. Pisk smørret luftigt og lyst med en håndmikser, tilsæt flødeosten og derefter flormelis og vanillepulver. Smag til med citronskal og evt. et par dråber citronsaft.
  9. Pynt de afkølede hjerter med de to slags frosting og friske bær og sæt dem på køl.