Små laksetærter med spidskål og dild
Tærter er både nem og billig aftensmad, og så smager de virkelig dejligt. Prøv her en ny version med røget laks.
4 personer
Ingredienser
- Tærtedej:
- 100 g smør
- 100 g hvedemel
- 75 g fuldkornshvedemel
- 1 dl sesamfrø
- ¼ tsk. salt
- 1 æggeblomme
- 1 spsk. koldt vand
- Fyld:
- 200 g spidskål
- 2 løg
- 4 æg
- 250 g ricotta el. hytteost
- 2 spsk. friskhakket dild
- ¾ tsk. salt
- peber
- 150 g røget laks
- Pynt:
- evt. citronbåde og dild
- Tilbehør:
- tomatsalat
- Skær smørret i små tern. Smuldr smørret i hvedemel, sesamfrø og salt, til det ligner revet ost. Brug evt. en foodprocessor. Saml dejen med æggeblomme og vand. Lad dejen hvile tildækket 30 min. i køleskab. Beklæd 4-6 små smurte tærteforme med dejen. Forbag tærtebundene 10 min. ved 200 gr. på midterste ovnribbe.
- Snit spidskålen fint. Skær løgene i tern. Kog spidskål og løg 3-4 min. i letsaltet vand, og afdryp det godt i en sigte.
- Pisk æg og ricotta sammen. Tilsæt dild, salt og peber. Vend grøntsagerne i. Kom fyldet i formen. Stil tærten i ovnen ved 175 gr. på midterste ovnribbe ca. 40 min., til den er gennembagt og gylden. Fordel røget laks over tærterne eller server det til. Pynt evt. med citronbåde og dild.