Småkager med lakridssmag
Hvis du godt kan lide lakrids, så prøv at servere disse to slags småkager med lakridssmag. Det er spændende nyt på kaffebordet.
30 stk. lakridskager og 25 rå lakridskugler
Total:55 minutter
Ingredienser
- Småkager med lakridssmag
- Lakridskager
- (ca. 30 stk.)
- 150 g blødt smør
- 175 g rørsukker
- 1 æg
- 1-2 tsk lakridspulver (se tip)
- 1 knsp salt
- 275-300 g hvedemel
- Glasur:
- 1/4 tsk lakridspulver
- 1-2 spsk kogende vand
- 100 g flormelis
- Rå lakridskugler
- (ca. 25 stk.)
- 125 g mandler
- 250 g dadler, figner og svesker (blandet)
- 2 spsk kakao eller flormelis
- 1 tsk lakridspulver (se tip)
Sådan laver du småkager med lakridssmag
- Lakridskager:
- Tænd ovnen på 180 grader. Pisk smør og sukker cremet og pisk ægget i. Tilsæt lakridspulver og salt.
- 1. Rør melet i og form dejen til ca. 30 kugler. Læg dem på bageplader med bagepapir og tryk dem flade med en gaffel. Bag kagerne 12-15 min. og sæt dem til afkøling på en rist.
- 2. Rør lakridspulver ud i kogende vand og tilsæt sigtet flormelis, til glasuren har en passende konsistens. Smør glasuren på kagerne og lad den stivne. Opbevar kagerne i kagedåse.
- Rå lakridskugler:
- 1. Kør mandler og frugt sammen i en foodprocessor og tril massen til kugler.
- 2. Bland kakao eller flormelis med lakridspulver og tril kuglerne i det.