Sådan laver du hjemmelavede Snickers-tærter
De små tærter er nærmest en slags konfekt med kiksebund, hvid nougat med peanuts, karamel og chokolade. Uimodståeligt lækre!
12 tærter
Ingredienser
- Arbejdstid: 1½ time
- Kogetid: 30 min.
- 1-2 tsk. neutral olie
- 1 muffinform med 12 huller (eller 12 små forme)
- Bunde:
- 100 g mørk chokolade
- 25 g smør
- 100 g digestivekiks
- Hvid nougat:
- 125 g peanuts
- 150 g sukker
- 150 g honning
- ½ dl vand
- 1 æggehvide
- 1 knsp. salt
- Karamel med peanutbutter:
- 200 g sukker
- 1 dl vand
- 2 dl piskefløde
- 50 g peanutbutter
- Overtræk og pynt:
- 100 g chokolade (mørk eller lys)
- 5 g smør (eller 1 tsk. olie)
- 50 g peanuts
- Pensl formene med olie.
- Bunde: Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad. Knus kiksene (ikke for fint), og bland dem i chokoladen.
- Fordél massen i bunden af 12 muffinforme (15-18 g i hver), pres dem sammen, og stil dem i køleskab.
- Hvid nougat: Hak peanutsene fint. Kog sukker, honning og vand, til det er 130 grader målt med et termometer.
- Pisk æggehvide og salt stift med en håndmikser, og pisk den varme sukkerlage i. Pisk, til massen er tyk, sej og lidt afkølet (8-10 min.).
- Tilsæt de hakkede peanuts, og fordél massen i formene (ca. 30 g i hver). Sæt dem i køleskab.
- Karamel: Kog sukker og vand uden omrøring til gylden karamel (ca. 170 grader). Tilsæt fløden, og kog, til massen er jævn og uden klumper.
- Rør peanutbutter i, og kog til 110 grader. Hæld massen i formene (ca. 25 g i hver), og sæt i køleskab.
- Overtræk og pynt: Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad, og smør det over den stivnede karamelcreme. Drys med peanuts, og afkøl.