Solæg er en kendt og elsket sønderjysk klassiker, som de fleste har en holdning til, men de færreste har smagt. Vil du selv prøve kræfter med at lave solæg derhjemme, så får du her en lækker opskrift på solæg med kørvel og dijon. Du får også den helt klassiske opskrift på solæg i saltlage.
Kom æggene i kogende vand, og kog dem i 15 minutter. Rør vand og salt sammen så saltet opløses, eller så godt som.
Slå skallen i stykker på æggene, men uden at pille dem. Kom dem i et glas med saltlagen, der dækker, og lad dem trække i 3-5 dage i køleskab.
Rør mayonnaise med purløg, tabasco, dijonsennep, eddike og kørvel.
Pil æggene, halvér dem og tag forsigtigt blommerne ud. Mos blommerne, og rør dem med mayonnaiseblandingen.
Smag til og fyld mayoblandingen i en fryse- eller sprøjtepose. Fordel massen i de halve æg, pynt med krydderurter og server.
Opskrift på solæg: Sådan laver du de klassiske æg i saltlage
Solæg er æg, der lægges i saltlage. Man kan både bruge hønse- og vagtelæg, der koges og lagres i et stort glas fyldt med saltlage. Husk at hvis du bruger vagtelæg, så skal dine solæg kun trække den halve tid af hvad de skal, hvis du bruger hønseæg.
Annonse
Sovs til solæg
Man kan komme mange smage i æggene, f.eks. sennep, engelsk sovs, tabasco, eddike, HP-sovs og tomatketchup.
Her er en nem opskrift på de klassiske solæg
Du skal bruge:
10 æg
1 l vand
4 spsk. salt
Skallerne fra et løg (giver en flot farve)
Sådan gør du:
Kog æggene i 20 min., og overhæld dem med koldt vand. Lad æggene køle lidt af, knus skallen let, og læg dem i et stort sylteglas.
Kog 1 liter vand op med 4 spsk. salt og skallerne af 1 løg (giver flot farve).
Lad saltlagen køle af, og hæld den over æggene, så vandet dækker. Læg æggene i saltlagen i mindst 24 timer og op til 3 døgn. Herefter skal lagen udskiftes.
Pil æggene, og skær dem i halve. Tag blommerne ud. De er grønne i kanten, da æggene har kogt længe.
Servering: Halver ægget og tag blommerne op. Fyld sennep, tabasco og eddike i hullet. Læg blommen på igen, og spis det halve æg i én mundfuld.
Vidste du.... ifølge sønderjysk tradition skåler man i solæg, det vil altså sige, at man siger skål – spiser det halve æg i en mundfuld og skyller efter med snaps.'
Solæg
Solæg i farver?
Tit og ofte har solæg en flot marmoreret overflade, det får de, når man putter skallen fra et løg med i lagen. Bruger du skallerne fra et almindeligt løg bliver solæggene gyldne/lysebrune i marmoreringen, og bruge du skallerne fra et rødløg bliver dine solæg mere lilla/rødlige i marmoreringen. Hvis du vil lave blå solæg, skal du bruge rødkål i lagevandet. Ca. 500 gram snittet rødkål pr. 1 liter lagevand.
At solæg hedder solæg har faktisk ingen verdens ting at gøre med solen. Den sønderjyske delikatesse har sit navn fra tysk, hvor Sole betyder saltlage.
Hvor stammer solæg fra?
Solæg er en sønderjysk specialitet, der har sin oprindelse i Tyskland. Solæg kan både spises som snack eller til jule eller påskefrokoster. Æggene kan spises som en lille hyggelig snack eller som forret, og bliver ofte serveret ved festlige højtider som fx. påske eller jul. Man kan også nyde solæg til en øl og snaps ”i utide”, og på enkelte værtshuse i Sønderjylland står der sågar glas med solæg fremme på disken.