Solbærkogte pærer med sprøde kager

Solbærkogte pærer med sprøde kager

Ingredienser

  • Arbejdstid:
  • 1 time
  • Koge/bagetid:
  • 30 min.
  • Ikke fryse-egnet
  • (4 personer)
  • Solbærkogte pærer:
  • 4 pærer
  • 1/2 stang vanilje
  • 150 g frosne solbær
  • 1/4 l vand
  • 125 g sukker
  • Sprøde kager:
  • 1 æg
  • 50 g farin
  • 100 g sukker
  • 2 spsk hvedemel
  • 25 g smeltet smør
  • Vinskumssovs:
  • 4 pasteuriserede
  • æggeblommer
  • 100 g sukker
  • 1 ½ dl hedvin efter smag

  1. Flæk vaniljestangen, skrab marven ud og kom den i en gryde med vaniljestang, solbær, vand og sukker. Kog det igennem under omrøring og skru ned for varmen.
  2. Skræl pærerne, men lad stilkene blive på. Udhul kernehusene fra bunden og læg pærerne i solbærlagen.
  3. Lad dem simre møre i lagen – vend dem et par gange undervejs – det tager ca. 20 min. Hæld dem i en skål til afkøling.
  4. Kagerne: Del ægget i blomme og hvide. Pisk æggeblommen let sammen med farin og sukker. Tilsæt mel og smeltet smør. Pisk æggehviden stiv og vend den i dejen.
  5. Smør dejen ud som 12 tynde ovaler på 2 bageplader med bagepapir og bag kagerne (1 plade ad gangen) ca. 5 min. ved 250 grader.
  6. Lad dem stå på pladen et øjeblik, før de flyttes over på en kagerulle og formes til buer. Opbevar de afkølede kager i en kagedåse.
  7. Vinskumssovs: Pisk æggeblommerne sammen med sukker i en skål over vandbad. Pisk over varmen, til sukkeret er opløst.
  8. Tilsæt vinen og pisk over varmen, til cremen bliver tyk og skummende – ca. 80 grader – den må IKKE koge.
  9. Hæld den over i en kold skål. Fordel sovsen i 4 dybe tallerkner og stil pærerne heri (skær evt. lidt af bunden, så de ikke vælter).
  10. Dryp lidt af solbærlagen omkring og læg et par sprøde kager ved.