Solbærtrøffel med rom

Solbærtrøffel med rom

De klassiske mørke chokoladetrøfler med solbærfyld og drys af kakaopulver.

Ingredienser

  • 15 stk.
  • 200 g optøede solbær
  • 100 g sukker
  • 200 g mørk chokolade af god kvalitet
  • 50 g lys chokolade
  • 1 dl piskefløde
  • 2 spsk honning, gerne med timian eller anden krydret honning
  • 2 spsk blødt smør
  • 1 knivspids salt
  • usødet kakaopulver til at rulle i

Sådan gør du

  1. Sigt saften fra bærrene (hvis der er noget), og anbring solbær og sukker i en gryde, og bring i kog. Lad bærrene simre i et par minutter, indtil sukkeret er opløst, og sluk for varmen.
  2. Hak chokoladen meget fint, og anbring den i en varmefast skål. Varm fløden og honningen op til lige under kogepunktet (hvis fløden først koger, risikerer du, at massen skiller, fordi fløden er for varm), og hæld med det samme over chokoladen. Lad den stå et par minutter, og rør derefter trøffelmassen glat.
  3. Tilsæt smørret lidt ad gangen, og rør, indtil det er absorberet i massen. Vend solbærrene i trøffelmassen, det gør ikke noget, at nogle af dem forbliver hele. Lad trøffelmassen stå køligt, indtil den er fast, det tager ca. 4 timer, men den må også gerne stå natten over. Rul derefter massen til kugler, som du efterfølgende ruller i kakaopulver af god kvalitet.
  4. Lad trøflerne stå køligt ved opbevaring, men servér dem ved stuetemperatur.
  5. Få mere inspiration til julens søde sager her
SE OGSÅ på Hjemmet.dk: Klassiske julesmåkager