spansk kyllingegryde

Spansk kyllingegryde

Alt i én gryde med masser af smag.

4

Ingredienser

  • ¼-½ gram safrantråde
  • 2 dl kogende grønsags- eller kyllingebouillon
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 stort hakket løg
  • 500 g kyllingebryst i store tern
  • salt, peber
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 udkernet, hakket chili
  • 2 spsk sherryeddike
  • 1 spsk blomsterhonning
  • 200 g cherrytomater i halve
  • 1 dl sultanas rosiner
  • 2 spsk persille
  • 2-3 spsk ristede pinjekerner
  • 300 g fuldkornsris

  1. Sådan gør du: Kom safrantrådene i en skål, hæld kogende bouillon over, og lad dem trække.Varm olien i en gryde eller stor sauterepande, og sauter løget gyldent. Kom kyllingestykkerne ved, brun dem på alle sider, og krydr med salt og peber. Hæld safranbouillonen ved, tilsæt kanel, chili, eddike, honning, tomater og rosiner. Bring det hele i kog. Dæmp varmen, og lad retten snurre i 8-10 minutter, til væden er reduceret, og kyllingekødet er gennemstegt. Smag til med yderligere krydderier, drys med persille samt pinjekerner, og server med ris.
  2. Energi pr. person: 630 kcal, fedt28%, protein 22%, kulhydrat 50%