Indonesisk ret: Spicy beef
Rendang stammer fra Indonesien og består af en krydderpasta og kød, der bliver kogt sammen. Utrolig mørt kød og stærk sauce.
4
Ingredienser
- Krydderpasta
- 3 stængler citrongræs – kun den hvide ende
- 4 fed hvidløg
- 4 skalotteløg
- 1 tommestykke galangarod
- 1 spsk tørret knust chili
- ½ dl vand
- 1 kg oksebov uden ben
- 2 spsk neutral olie
- 2 kanelstænger
- 4 nelliker
- 4 kardemommekapsler
- 4 stjerneanis
- ½ dåse kokosmælk
- 1½ dl vand
- 2 tsk tamarindpasta, opløst i ½ dl vand, fjern kernerne
- toppen af 3 stængler citrongræs
- 1 spsk lys farin
- 1 tsk groft salt.
Sådan laver du spicy beef
- 1. Lav først krydderpastaen. Fjern de yderste blade af citrongræs og del den hvide del i mindre stykker. Pil løg og skær i mindre stykker og del galangaroden i mindre bidder. Blend alle ingredienser til krydderpastaen sammen med ½ dl vand i en foodprocessor til en ensartet pasta. Brugen bagsiden af en stor kniv til at banke den grønne del af citrongræsstænglerne, så de aromatiske olier kan komme ud.
- 2. Skær kødet ud i store tern. Varm olien i en god braisere-gryde. Kom kanel, nelliker, kardemomme og stjerneanis i og steg det i ½ min. Tilsæt krydderpastaen og steg den til den begynder at få farve. Tilsæt den grønne del af citrongræsset og kom kødet i gryden. Vend det sammen, så kødet bliver dækket af krydderier.
- 3. Tilsæt kokosmælk, vand og tamarindjuicen. Lad retten simre under låg ved lav varme i ca. 1½ time til kødet er mørt og saucen næsten er kogt helt ind. Hvis der stadig er meget væde tilbage, så lad gryden simre uden låg, til væsken er kogt ind.
- 4. Tilsæt til sidst farin og salt. Servér med ris.