Spicy broccoli med nudler
BROCCOLI er en rigtig superfood, der både indeholder fibre, vitaminer og mineraler.
4
Ingredienser
- 1 spsk sesamfrø
- 1 brev misobouillon
- 2-3 dl kogende vand
- 1 tsk fintreven ingefær
- 500 g broccoli
- 1 spsk olie
- 4 fed snittede hvidløg
- 25 g snittet ingefær
- 2 udkernede, snittede chilier
- SERVERING:
- 200 g fuldkornsnudler
- 1 dl sojasauce
Sådan gør du:
- Varm en stor, dyb pande med slip let-belægning og rist sesamfrøene gyldne. Rør misobouillonen ud i kogende vand, hæld den i panden og tilsæt ingefær. Skær broccolien i skiver og damp dem i bouillonen under låg i ca. 3 minutter, til de lige netop er møre. Tag dem op og hold dem varme. Varm olien i en lille pande og rist hvidløg, ingefær og chilier. Anret broccolien på de kogte nudler, dryp misobouillonen over, top med den sprødstegte ingefær og chili og server med sojasauce.
- Energi pr. person: 300 kcal, fedt 23%, protein 20%, kulhydrat 57%