Opskrift på squashsalat med friske ærter og mynte

Squashsalat med friske ærter og mynte

En enkel, sund og sommerlig ret.

4

Total:25 minutter

Ingredienser

  • 3 mellemstore squash
  • ca. 150-200 g frisk gedefeta
  • 100 g friskbælgede ærter
  • 1 lille bundt frisk mynte
  • balsamicoglace eller almindelig balsamicoeddike
  • jomfruolivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • ca. 600-800 g hvid fisk, helst med skind.

Sådan laver du squashsalat:

  1. Skær squashene i skiver på langs, ca. 1 cm tykke og pensl dem med lidt olie. Kom dem på en varm grill eller grillpande i 1-2 min.
  2. Hæld kogende vand over de bælgede ærter, og lad dem stå et minuts tid før vandet hældes fra.
  3. Pensl fisken på skindet med lidt olie, og steg fiskestykkerne ved medium-høj varme med skindsiden nedad i ca. 4-5 min alt efter tykkelse, er fisken ikke helt gennemstegt, kan den vendes og stege et halvt minut på kødsiden.
  4. Anret de grillede squashskiver med de friske ærter, grofthakket mynte, gedeost. Dryp med balsamicoglace, et skvæt olivenolie og salt og peber. Kom den varme fisk på og servér.
  5. Prøv også gul peberfrugtsupppe med sprøde tapenadestænger