Stor kanelsnegl-cookie
En kæmpestor cookie forklædt som kanelsnegl lyder måske lidt skørt, mendet smager genialt godt. En skøn hybrid af to meget populære kager. Kæmpe-kanelsnegls-cookien vil helt sikkert gøre lykke til både børnefødselsdage og på kaffebordet. Opskriften får du her:
Kanelsnegl-cookie til 8 personer
Total:1 time
Ingredienser
- Cookie:
- 75 g blødt smør
- 150 g brun farin
- 1 æg
- 150 g hvedemel
- ½ tsk bagepulver
- 1 nip salt
- Remonce:
- 75 g blødt smør
- 75 g brun farin
- 1 spsk stødt kanel
- Glasur:
- 100 g flormelis
- 1-2 spsk vand
- 1 tsk frysetørret hindbær
Sådan bager du kanelsnegl-cookie
- Cookie:
- 1. Pisk smør og farin let og luftigt i en skål. Tilsæt ægget.
- 2. Bland mel, bagepulver og salt, og rør det i. Rul dejen ud i en firkant (ca. ½ cm tyk) mellem to stykker bagepapir, og lad den hvile i køleskabet i ca. 1 time.
- Remonce:
- 3. Pisk smør, brun farin og kanel sammen i en skål, og smør den ud på cookiedejen.
- 4. Skær smalle stænger (2-3 cm brede) af dejen. Rul en af stængerne sammen til en kanelsnegl, og placer den i midten af en rund form (16- 18 cm i diameter).
- 5. Vikl resten af stængerne omkring den lille snegl, så du får 1 stor kanelsnegl. Bag kanelsneglecookien i ca. 20 minutter ved 200 grader, og lad den køle helt af.
- Glasur:
- 6. Rør flormelis og vand til tyk glasur, og kom den i en sprøjtepose med lille tylle. Sprøjt en spiral ud på kanelsneglecookien, og pynt med frysetørret hindbær.