Store chokoladecookies

Store chokoladecookies

Lækre cookies med chokolade - se her, hvordan du bager store chokoladecookies med peanuts.

15 stk.

Total:15 minutter

Ingredienser

  • 75 g smør
  • 150 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 æg
  • 175 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g mørk chokolade
  • 50 g peanuts

Sådan bager du cookies med chokolade

  1. Rør smør, sukker og vaniljesukker cremet, og rør ægget i.
  2. Bland hvedemel, bagepulver, grofthakket chokolade og grofthakkede peanuts, og vend det i dejen.
  3. Tril dejen til kugler, ca. 6 cm i diameter.
  4. Stil dejkuglerne på bagepapir, og giv dem et tryk med håndfladen.
  5. Der skal være god plads imellem dem.
  6. Bag kagerne ca. 15 min. ved 180 gr. på midterste ovnribbe.