KRYDRET GRØNSAGS OGKARTOFFELGRYDE (2 pers.)
DET SKAL DU BRUGE • 1 løg • 250 g. hvidkål • 250 g. kartofler • 2-3 gulerødder • 1 spsk olivenolie • 1/2 tsk stødt paprika • 1/3 tsk spidskommen • 1 dl vand • 1 spsk citronsaft eller hvidvinseddike • 2 tsk groft salt • Friskkværnet peber • En håndfuld koriander eller bredbladet persille • 50 mandler SÅDAN GØR DU Pil og hak løget. Fjern de yderste blade på kålen, skær stokken væk og snit den i strimler. Skræl kartofler og gulerødder og skær dem i mindre tern. Steg løgene klare i en tykbundet gryde, tilsæt krydderier og rør rundt. Kom kål i og lad den suge fedtstoffet op, inden du krydrer med salt. Tilsæt dernæst kartofler og vand, læg låg på og lad retten koge i 5-7 minutter. Tilsæt gulerødder og lad simre yderligere ti minutter til alle grønsager er møre. Tilsæt en smule vand, hvis retten synes tør, og smag til med salt, peber og citronsaft eller hvidvinseddike. Rist mandlerne i olie, og lad dem dryppe af i en si. Drys mandler og hakket koriander eller persille over, og servér evt. med frisk brød. Tip: Sørg for at få jern fra så mange naturlige kilder som muligt, blandt andet nødder, frø, fuldkorn og grønne grønsager.