Svampe-pizza med bacon og oregano

Svampe-pizza med bacon og oregano

Svampene er allerbedst i efteråret - brug dem på en svampepizza.

Ingredienser

  • 1 portion pizzadej, se grundopskrift
  • 125 g bacon i skiver
  • 200 g kantareller eller andre svampe
  • 1 spsk olivenolie
  • salt og peber
  • bladene af 2 kviste oregano
  • 1½ dl cremefraiche 38 %
  • 3 spsk fintrevet parmesan
  • salt og peber
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 dl parmesanflager eller groft revet parmesan

Sådan laver du svampepizza:

  1. Lav pizzadejen og sæt den til hævning, se grundopskrift.
  2. Skær bacon i mindre stykker. Rens kantarellerne for jord. Steg bacon sprødt på en pande med lidt olivenolie. Steg herefter kantarellerne nogle min, og krydr med salt, peber og frisk oregano.
  3. Rør cremefraiche sammen med revet parmesan, salt, peber og dijonsennep.
  4. Opvarm en bagesten eller bageplade – skru gerne ovnen op på max varme. Del dejen i 2-4 stykker, og rul hver bolle tyndt ud med en kagerulle. Riv et stykke bagepapir passende til pizzaernes størrelse og placer hver pizzabund på et stykke bagepapir. Smør parmesancremen på i et tyndt lag og kom stegte kantareller og bacon på og krydr med salt og ekstra frisk oregano.
  5. Bag pizzaerne ved 225 grader i 10-12 min., til de er gyldne og færdigbagte. Ved servering kommes parmesanflager over pizzaen.
  6. Se også grundopskriften på pizzadej her
  7. Få mere inspiration til lækker mad på altfordamerne.dk/opskrifter/