Svamperisotto
Sådan laver du risotto med svampe - cremet, lækkert og helt autentisk.
Næringsindhold
- Energi pr. person:674 Kcal
- Fedt:26 %
- Protein:19 %
- Kulhydrat:55 %
Svamperisotto til 4 personer
Total:35 minutter
Ingredienser
- 2 skalotteløg
- 2 spsk olivenolie
- 4 dl risottoris
- 1 l hønsebouillon
- 500 g svampe, gerne forskellige
- salt, peber
- 200 g friskost naturel 6%
- 100 g friskrevet parmesan
- persille
- 200 g groft brød.
Sådan laver du risotto med svampe
- Hak løgene og sautér dem i halvdelen af olien, uden at de tager farve. Hæld risene ved og sautér yderligere 1 minut.
- Tilsæt bouillon lidt ad gangen og lad risottoen koge ca. 20 minutter for svag varme og under omrøring, til risene er al dente.
- Skær de største svampe i lidt mindre stykker og steg dem møre i resten af olien. Krydr med salt og peber. Rør friskosten og halvdelen af parmesanosten i risottoen.
- Vend svampene i og smag til med salt og peber. Servér straks – drysset med resten af osten og hakket persille sammen med brød.