Tærte med bær og flettet låg
Nyd de mange forskellige danske sommerbær i søde og nemme kager. Det smager skønt at blande dem i en herlig tærte.
1 tærte til ca. 12 stykker
Total:1 time 30 minutter
Arbejdstid:1 time
Ingredienser
Tærtedej:
- 300 g kagemel (eller alm. hvedemel)
- 2 spsk. sukker
- 1/2 tsk. salt
- 225 g koldt smør
- 11/2 dl iskoldt vand
Fyld:
- 250 g ribs
- 250 g solbær
- 250 g hindbær
- 150 g sukker
- 3-4 spsk. majsstivelse (4 hvis bærrene er meget saftige)
Tilbehør:
- flødeskum, cremefraiche eller vaniljeis
Sådan gør du:
- Tærtedej: Bland mel, sukker og salt i en stor skål. Skær det kolde smør i små stykker/ skiver, og bland dem i melet. Mas smørret ud i melet med fingrene, så det bliver en blanding med små, flade smørklumper.
- Dryp det iskolde vand over blandingen, og vend dejen sammen med en dejskraber, til den akkurat samlet sig – den vil være lidt klistret. Del den i 2 ens portioner, pak dem ind i film, og klap dem ud til flade rektangler (ca. 10x14 cm). Læg dem i køleskabet i mindst 1 time.
- Fyld: Skyl og rib ribs og solbær, og vend dem sammen med hindbærrene. Bland sukker og majsstivelse, og vend det i bærrene. Lad dem trække i mindst 20 min.
- Læg et dejstykke på et meldrysset bord, og drys også mel over dejen. Rul ud til et rektangel (20 x 30 cm), børst melet af, og fold den sammen i tredjedele. Drys mel på, og rul den ud, så den passer til din tærteform (min er 20 x 28 cm). Læg dejen i en tærteform, og sæt den i køleskabet.
- Rul det andet dejstykke ud på samme måde, og læg den på et stykke bagepapir. Skær den i 1-11/2 cm brede strimler på skrå af dejstykket, og fjern forsigtigt hver anden. Flet dem sammen med de resterende strimler diagonalt, og sæt dejlåget i køleskabet.
- Fordel bærfyldet i den rå tærtebund. Vend forsigtigt det flettede låg over fyldet ved hjælp af bagepapiret, og knib dejstrimlerne sammen med tærtebundens kant. Fjern overskydende dej, og sæt tærten på en bageplade med bagepapir (i tilfælde af at bærfyldet "koger over").
- Pensl dejlåget med sammenpisket æg, og drys med perlesukker.
- Bag tærten midt i ovnen ved 220 grader i 25-30 min., til dejen er gyldenbrun og bærfyldet bobler. Lad tærten køle af på en rist, og nyd med flødeskum, cremefraiche eller vaniljeis.