Tarteletter med blå ostesauce, rosenkål og røget laks
Giv dine tarteletter en opgradering, og fyld dem med en mild blå ostesauce i stedet for den traditionelle hvide sauce.
4 personer
Ingredienser
- Af Frantz Maurice Scott Lundby
- 50 g smør
- ½ dl mel
- 7 dl mælk
- 1 dl hvidvin
- 150 g blåskimmelost
- salt og peber
- 200 g rosenkål
- 20 g pinjekerner
- 75 g pancetta
- 4 skiver røget laks
- 8 tarteletter
- evt. friske krydderurter
Sådan gør du
- Varm smør op i en gryde, og kom mel i. Bag en sauce op med mælk og hvidvin. Smelt den blå ost i saucen, og smag til med salt og peber.
- Skær rosenkål i kvarter, og steg dem i smør på en pande med salt og peber.
- Rist pinjekerner gyldne på en varm tør pande. Og steg pancetta sprødt på en tør pande. Læg det på fedtsug-ende papir.
- Skær laks i stykker. Rør det sammen med rosenkål i den milde ostesauce. Lun tarteletterne, og fyld saucen heri.
- Pynt med pinjekerner, pancetta og eventuelt friske krydderurter.