Opskrift på thai-oksekødsalat med sprødt, grønt og lime

Thai-oksekødsalat med sprødt, grønt og lime

4

Ingredienser

  • 300 g entrecôte (1 eller 2 små entrecôte- bøffer)
  • 2½ spsk Fish Sauce
  • saften af ½-1 lime
  • 1½-2 tsk finthakket, mellemstærk chili
  • 1 spsk rørsukker
  • 2 finthakkede skalotteløg
  • 1 fed finthakket hvidløg
  • ½ agurk
  • 10 små tomater( cherry- eller blommetomater)
  • ½ bundt forårsløg
  • ½ bundt koriander.

Sådan gør du

  1. Grill eller steg bøffen på en pande med lidt olivenolie 2-3 min på hver side, og krydr med salt og peber (stegetiden er afhængig af højden på bøffen). Lad kødet trække og afkøle.
  2. Rør Fish Sauce sammen med limesaft, chili, rørsukker, skalotteløg og hvidløg.
  3. Skær agurken igennem på langs, og skrab kernerne ud med en ske. Snit agurken i tynde skiver på skrå.
  4. Halver tomaterne, og rens og skær forårsløgene i tynde skiver, ligeledes på skrå.
  5. Skær den stegte eller grillede entrecôte i tynde skiver, og vend agurk, tomat og forårsløg sammen med kødet, den krydrede dressingen og plukkede koriander.
  6. Anret salaten, og server den som en let forret eller som en hovedret med ris eller brød til. 

TIP

Thai oksekødsalat smager ganske enkelt helt vildt godt. Det stærke, søde, salte og syrlige indgår i perfekt kompagniskab i denne salat. Prøv den – den er super nem.