Roulade med tiramisu

Tiramisu-roulade

Bag en rouladebund med kakao, og fyld den med mascarponecreme og små stykker ladyfingers dyppet i kaffe og marsalavin – skønt lækkeri til kaffeelskere. Her får du opskriften på to af vores yndlingskager/desserter i en - nemlig en roulade med smag af tiramisu:

Roulade til 8-10 personer

Total:1 time 50 minutter

Ingredienser

  • Rouladebund:
  • 4 æg
  • 75 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 75 g kartoffelmel
  • 2 spsk. kakao
  • Creme:
  • 250 g mascarpone
  • 1½ dl piskefløde
  • 2 spsk. marsala
  • 2 spsk. flormelis
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • Fyld:
  • 10-12 ladyfingers
  • 2 dl stærk kaffe
  • 4 spsk. marsala
  • Pynt:
  • 3 spsk. kakao og
  • 50 g hvid eller mørk
  • chokolade

Sådan laver du tiramisu-roulade

  1. Rouladebund:
  2. 1. Del æggene i blommer og hvider. Pisk æggehviderne stive, og pisk halvdelen af sukkeret i lidt ad gangen, til det bliver en blød marengs. Pisk æggeblommer med resten af sukkeret og vaniljesukker til en tyk creme.
  3. 2. Vend æggeblommecremen i marengsmassen. Sigt kartoffelmel og kakao sammen, og vend det forsigtigt i dejen. 
  4. 3. Bred dejen ud på en bageplade med bagepapir, og sæt pladen midt i ovnen ved 250 grader i ca. 8 min. Vend kagen ud på et stykke sukkerdrysset bagepapir, rul den let sammen med papiret, og lad den afkøle under et viskestykke.
  5. Creme:
  6. 4. Pisk mascarpone og fløde sammen til en tyk creme, og pisk marsala, flormelis og vaniljesukker i.
  7. Fyld:
  8. 5. Del ladyfingers i kvarter. Bland kaffe og marsala i en skål. 
  9. Roulade:
  10. 6. Rul rouladebunden op, og træk bagepapiret af. Smør cremen på kagen. Vend hurtigt 4 stykker ladyfingers i kaffe/marsala, og fordél dem på cremen. Gentag til alle de små stykker ladyfingers er brugt. Rul rouladen sammen, og lad den trække i mindst 1 time i køleskabet.
  11. Pynt:
  12. 7. Sigt kakao over rouladen, og pynt med groft høvlet hvid eller mørk chokolade