Tomatsild med kaperscreme og peberrod

Tomatsild med kaperscreme og peberrod

Intet frokostbord uden sild. Her i en variant med kaperscreme og peberrod.

Ingredienser

  • Arbejdstid: 30 min.
  • Trækketid: et par timer
  • 300 g norske kryddersild (f.eks. Norrøna)
  • 1 3/4 dl lagereddike
  • 35 g brun farin
  • 2 modne tomater (i stykker)
  • 1 /2 løg (hakket)
  • ca. 1 cm peberrod (revet)
  • lidt salt
  • 1 dl cremefraiche 38%
  • 2 spsk kapers
  • Tilbehør: rødløg (i ringe)
  • Pynt: evt. salatblad og tomat

  1. Kog eddike med brun farin, tomat, løg, peberrod og salt i 5 min.
  2. Blend lagen og si den. Lad den blive kold.
  3. Rør cremefraiche med lagen og kapers.
  4. Skær afdryppede sild i mindre stykker. Hæld cremen over.
  5. Lad sildene trække et køligt sted nogle timer.
  6. Anret med rødløg og evt. salatblad og en tomatbåd.