Nemme ispinde med kokosmælk: Sådan laver du tropicana-is
Hjemmelavet is lavet på kokosmælk med mango, ananas: Denne is er virkelig min favorit og en af dem, jeg nyder hele sommeren. Den tykke kokosmælk er med til at afhjælpe krystaller i isen.
Ingredienser
- Ca. 8 styk
- 1 mango
- 3 dl ananasjuice
- 1 dl kokosmælk
- 2 spsk agave
- evt. lidt frisk kokos
Sådan laver du tropicana-is:
- Skær mangokødet fri fra stenen, og skær skrællen af.
- Kom mangokød, ananasjuice, kokosmælk og agave i en blender, og blend massen glat.
- Fordel den i isforme, ca. 8 styk, og frys dem en smule. Sæt pinde i, og frys dem helt igennem.
- Servér evt. isene med frisk kokos.