madplan aftensmad

Lækker linguine, skøn tærte med laks & fredags-flanksteak: Få hele ugens madplan her

Nemme og lækre opskrifter på skøn hverdagsmad, som hele familien kan li’ – her får du fem opskrifter og en indkøbsliste, så du kan handle ind til 5 x aftensmad på samme tid og planlægge hele ugens på en gang.

Vi starter ugen med en lækker pastaret – nemlig en grøntsags linguine med kødboller, og tirsdag er det tid til tærte, så der laver vi en skøn og forårsagtig spelttærte med røget laks og asparges.

Onsdag skal vi have en skøn porre-løgsuppe med butterdejslåg.

Torsdag byder madplanen på lækker cannelloni med skinke og svampe, og fredag laver vi lækker flanksteak med fritter og hvidløgsdip.

Har du tid og lyst byder madplanen også en kæmpe-kanelsnegls-cookie, der med garanti vil gøre lykke på kaffebordet.

Som altid finder du alle opskrifter + en indkøbsliste lige her på siden. God fornøjelse og velbekomme!

Indkøbsliste uge 16:

KØD/FISK:

1 okseflanksteak (gerne fra kødkvæg)

450-500 g hakket, magert kalve- og flæskesmåkød

200 g røget laks i skiver

200 g røget skinke

75 g bacon + 4 skiver bacon

MEJERI:

1 æggehvide

0,5 dl fløde 9%

100 g smør

75 g kvark eller fromage frais

7 æg

200 g cremefraiche

200 g hytteost

200 g ricotta- eller hytteost

6 dl letmælk

150 g reven gratineringsost

2 dl cremefraiche (6%)

FRUGT/GRØNT:

1 kg kartofler

250 g champignon

200 g babyspinat

1 skalotteløg

20 grønne asparges

1 courgette

5 løg

3 fed hvidløg

1 chili

1 økologisk citroner

2 porrer

Persille

Basilikum

DIVERSE/KOLONIAL:

300 g linguine, gerne fuldkorn

50 g hvedemel

150 g fuldkornsspeltmel

18 cannelloni

1 dl mayonnaise

1 stor plade butterdej

8 dl hønsekødsbouillon

4 laurbærblade

Tilbehør:

Italiensk brød og tomatsalat til cannellonien og evt. linguine

Gnavegrønt til flanksteaken f.eks. bladselleri, agurk og gulerødder

Vil du også bage den lækre 'kanelsneglscookie', skal du bruge:

150 g smør, 225 g brun farin, 1 æg, 150 g hvedemel, 100 g flormelis

½ tsk bagepulver, 1 nip salt, 1 spsk stødt kanel, og evt. 1 tsk frysetørret hindbær

Madplanen er lavet ud fra følgende kriterier:

  1. Med denne madplan får du hver lækre opskrifter på nem aftensmad og en indkøbsliste, så du kan købe ind til det hele på én gang.
  2. Maden skal være nem og til at lave på mellem 20 og 45 minutter på hverdage.
  3. Alle opskrifter er til fire personer, med mindre andet er angivet.
  4. Der er som regel fisk på menuen en gang om ugen.
  5. En af ugens dage er kødfri – eller næsten kødfri.
  6. Indkøbssedlen forudsætter, at du har et basislager i dit køkken bestående af salt, peber, diverse krydderier, olie, eddike, soja, rasp, sukker og honning.
  7. Og vigtigst af alt – der er en kage eller en dessert i hver uges madplan. Så har du en lækker opskrift ved hånden, hvis der er anledning til lidt ekstra guf i løbet af ugen.