Og her kommer madplanen ind i billedet – for i denne uge skal vi have både nem, nærende og dejlig mad:
Mandag skal vi have lækker pasta, spaghetti med kylling og parmesandressing og tirsdag holder vi november-kulden fra døren med en skøn karry-gulerod-suppe med hvidløgscroutoner.
Onsdag er fiskedag – der skal vi have sejfilet med tomat og courgette, som du hurtigt kan gøre klar og sætte i ovnen, og torsdag byder madplanen på lækre mørbradbøffer med pasta til.
Fredag er store burger-dag – men denne gang bliver det burgere med italiensk twist. Har du lyst til kage, skal du selvfølgelig ikke snydes for det – sammen med madplanen får du også opskriften på en superlækker (og glutenfri) mandelkage med hvid chokolade og appelsin.
Som altid får du alle opskrifterne her + en indkøbsliste, som du kan printe ud eller gemme på din telefon og tage med ud og handle. Velbekomme og god fornøjelse med denne uges madplan!
Hent indkøbsliste som pdf her: Indkøbsliste uge 45.pdf
INDKØBSLISTE:
KØD/FISK
500 g kyllingebryst
100 g bacon i strimler
1-2 ansjoser (kan udelades)
600 g sejfilet
1 svinemørbrad ca. 500 g
4 stk. kalveschnitzler
4 skiver parmaskinke
FRUGT/GRØNT
Hvidløg
500 g små kartofler (til fisken)
4 store løg
400 g gulerødder
2 stilke bladselleri
350 g cherrytomater
2 courgetter eller squash
1 stor dusk persille
1 usprøjtet citron
1 gul peber
1 radicchio salat
1 hjertesalat
Frisk estragon
1 bdt. frisk basilikum
4 kviste frisk salvie
MEJERI
300 g parmesan
2 dl yoghurt naturel, 10 %
30 g smør
125 g frisk mozzarella
KOLONIAL/DIVERSE
400 g pasta, spaghetti, macaroni eller penne (til mandag)
400 g pasta, f.eks. brede bånd (til torsdag)
Timian, hakket
100 g croutoner
Dijonsennep
Et glas god mayonnaise (med mindre du vælger at lave den selv)
1 dl røde linser
1 dl hvidvin el. bouillon
2 dl bouillon
4 spsk. citronsaft
4 skiver rustikt brød
4 burgerboller
Hvis du selv vil lave mayonnaise, skal du bruge:
1 tsk. groft salt
1 tsk. grovkornet sennep
2 pasteuriserede æggeblommer
1½ dl olivenolie
saft af ½ citron
friskkværnet peber
frisk estragon efter smag
Vil du også bage den lækre mandelkage med hvid chokolade, skal du bruge:
200 g smør, 300 g hvid chokolade, 3 æg, 25 g sukker, 1 appelsin, 250 g mandler og lidt flormelis.
Madplanen er lavet ud fra følgende kriterier:
- Med denne madplan får du hver lækre opskrifter på nem aftensmad og en indkøbsliste, så du kan købe ind til det hele på én gang.
- Maden skal være nem og til at lave på mellem 20 og 45 minutter på hverdage.
- Alle opskrifter er til fire personer, med mindre andet er angivet.
- Der er som regel fisk på menuen en gang om ugen.
- En af ugens dage er kødfri – eller næsten kødfri.
- Indkøbssedlen forudsætter, at du har et basislager i dit køkken bestående af salt, peber, diverse krydderier, olie, eddike, soja, rasp, sukker og honning.
- Og vigtigst af alt – der er en kage eller en dessert i hver uges madplan. Så har du en lækker opskrift ved hånden, hvis der er anledning til lidt ekstra guf i løbet af ugen.
Her er opskrifterne til ugens madplan