Nemme opskrifter på hurtig aftensmad

Kylling med peberfrugt, minestronesuppe & nem pulled-pork pizza: Her er ugens madplan til dig

Denne uges madplan byder på skønne retter, du kan lave på under en halv time mandag til torsdag – og fredag har vi puttet et lækkert farsbrød på menuen, der er hurtigt at lave, og kan passe sig selv i ovnen i en times tid, mens du kobler af og laver noget andet.

Mandag skal vi have lækker wokmad – kylling med peberfrugter & nudler, tirsdag holder vi varmen med en rustik minestronesuppe, og onsdag skal vi have nem pizza med pulled pork.

Torsdag laver vi nem pasta med rejer og courgetter, og fredag skal der god solid kost på bordet – der byder madplanen nemlig på farsbrød med timian og bacon.

Skulle du få lyst til at bage i løbet af ugen, så får du også opskriften på skønne cookies med peanuts, mørk chokolade og havsalt.

Som altid finder du alle 6 opskrifter og en indkøbsliste med alle de ingredienser, du skal bruge her på siden.

Velbekomme og god fornøjelse med ugens madplan!

Hent indkøbsliste som pdf her: Indkøbsliste uge 46.pdf

INDKØBSLISTE TIL UGE 46: 

KØD/FISK

500 g kyllingebryst

50 g bacon

500 g hakket kalv og flæsk

1 pakke pulled pork fra Tulips eller andet kød f.eks. stegt kyllingebryst i strimler

200 g økorejer

100 g bacon i skiver

MEJERI

2-2,5 dl fløde 6%

1,5 dl mælk

200 g revet cheddar el. pizzaost

FRUGT/GRØNT

Hvidløg

1 gulerod

1 citron

2 gule peberfrugter

2 porrer

2 stængler selleri

3 løg

3 courgetter

100 g champignoner

ca. 800 g kartofler

100 g knoldselleri

1 lille bdt. purløg

1 halvt spidskål

1 grapefrugt

1 bundt koriander

1 chili

1 lime

KOLONIAL/DIVERSE

100 g pastanudler

300 g fuldkornsdurum-pasta

1 pk ægnudler

8 pizzatortillaer

3 dl pizzasauce fra glas

Tomatkoncentrat

2 dåser flåede tomater el. cherrytomater Hønsekødsbouillon(terninger)

3 laurbærblade

2 skiver daggammelt brød uden skorpe

1 lille håndfuld tørrede tranebær

Ristede mandel- eller hasselnøddesplitter

Græskarkerner

Fiskesovs

Østersovs

TILBEHØR:

En god blandet salat eller råkost til pizzaen til onsdag

Et godt italiensk brød eller flûte til pastaen torsdag

Hvis du også vil bage cookies, skal du købe: 225 g peanut butter, 150 g sukker, 1 æg, bagepulver, havsalt, 50 g mørk chokolade og 50 g peanuts