Opskrift på valnødde-marcipankage

Valnødde-marcipankage

7

Ingredienser

  • 100 g valnødder
  • 250 g smør
  • 3 dl rørsukker eller lyst muscovadosukker
  • 250 g marcipan
  • 3 æg (L)
  • 1 økologisk appelsin, skal og saft heraf
  • 1 knsp salt
  • 2,5 dl hvedemel
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 stor springform

Sådan laver du kagen

  1. 1. Begynd med at riste nødderne i ovnen. Efter ca. 8 minutter på 180 grader, vil de være gyldne og duftende. Lad dem køle ned, og blend dem ved hjælp af pulse-knappen på blenderen, så fint som muligt. Stop, når konsistensen er som groft mel – ellers risikerer du, at massen begynder at blive til nøddesmør.
  2. 2. Rør smør, sukker og marcipan cremet og luftigt, og tilsæt derefter æggene et ad gangen. Tilsæt valnøddemelet, appelsinsaft og -skal og salt og sigt mel og bagepulver i dejen. Vend dejen sammen med en dejskraber, og hæld den i den smurte springform.
  3. 3. Kagen skal bages i 30-40 minutter ved 180 grader. Prøv om en tandstik kommer ren ud, og giv den evt. lige 5 minutter mere.
  4. Tip:
  5. Smagen af nødder er langt mere karakteristisk, hvis du rister dem, inden du bruger dem i din dej.