Bellini drink

Velkomstdrink: Bellini og sprøde brød med lakse-tatar

Start en festlig aften med en frisk og perlende Bellini - her får du opskriften på den klassiske drink med fersken, citron & cava.

6

Ingredienser

  • Velkomstdrink
  • 200 g syltede eller bagte ferskner
  • 1 spsk flormelis
  • 1 dl vand
  • ½ citron, saften heraf
  • evt. lidt abrikos- eller ferskenlikør
  • lidt knust is
  • 1 flaske cava, gerne tør eller Spumante.
  • Sprøde brød
  • 100 g rå fersk laks (gerne laks som er egnet til sushi)
  • 100 g røget laks
  • salt og peber
  • 1-1½ tsk dijonsennep
  • 1 spsk citronsaft
  • 1½ spsk rødløg, finthakket
  • 1½ spsk purløg, finthakket
  • 1½ spsk dild, finthakket
  • 1 spsk kapers, finthakkede
  • salt, frisk kværnet peber og evt lidt ekstra citronsaft
  • 3-4 skiver brød med sej krumme
  • olivenolie
  • frisk kværnet peber og lidt dild.

Sådan gør du

  1. Velkomstdrink
  2. Kom ferskner i et blenderglas sammen med flormelis, vand, citronsaft og evt. lidt abrikoslikør. Blend det til en jævn pure.
  3. Hæld lidt under ½ dl ferskenpure og knust is i hvert champagneglas og hæld iskold cava i glassene. Server med det samme.
  4. Tip: Hvis du bedre kan lide hindbær eller andre bær – så brug det i stedet for, men så er der ikke længere tale om en belline.
  5. Sprøde brød
  6. Skær den ferske laks og røgede laks i små stykker og hak det fint på et bræt med en skarp kniv. Kom laksen i en skål og rør det sammen med salt, peber, dijonsennep, citronsaft, rødløg, purløg, dild og kapers. Smag på tataren og krydr evt. med ekstra salt, peber og lidt citronsaft.
  7. Skær hver brødskive i 4 mindre stykker og steg dem på en pande med lidt olivenolie, indtil de er gyldne og sprøde på begge sider.
  8. Kom lidt lakse-tatar på de sprøde brød og krydr med frisk kværnet peber og lidt plukket dild.
  9. Server til velkomstdrinken.