Wok med nudler og kalvekød
4
Ingredienser
- 1 rød chili
- 1 bundt koriander
- 1 lime, skal og saft heraf
- 400 g kalvekød i strimler
- 4 spsk soja
- 1 rødløg
- 1 rød peberfrugt
- 1 gul peberfrugt
- ½ bakke sukkerærter
- 1 pakke nudler
- ½ dl olivenolie
- salt og peber
Sådan laver du wokretten
- 1. Snit chili, hak koriander (gem lidt til pynt), og riv samt pres limen. Vend chili, koriander og lime sammen i en skål, og vend dem med kalvekødet og sojaen. Lad marinaden stå på køl i 30 minutter.
- 2. Imens ordnes grønsagerne: Snit rødløget i tynde strimler og snit peberfrugten i aflange strimler. Skyl og snit sukkerærterne på langs.
- 3. Kog vand i en gryde, tilsæt salt, og kog derefter nudlerne som anvist på pakken.
- 4. Sæt en pande over varmen, kom olivenolien på og lad den blive rigtig varm. Steg derefter det marinerede kød (gem marinaden). Når kødet er ved at være mørt, steges grønsagerne på samme pande. Marinaden må gerne komme med på panden – den giver god smag til retten.
- 5. Tag nudlerne op af vandet og lad dem dryppe af. Anret dem i midten af tallerkenen eller skålen. Kom kalvekød og grønsagerne oven på, og drys med finthakket koriander. Servér retten med ½ lime ved siden af som sauce.