Anja Camilla Alajdi

"Jeg fik tidligt former i forhold til mine veninder, og der ville jeg pludselig gemme mig lidt"

Hun sværger til kollagenpulver, gode plejerutiner og en ansigtsbehandling, når hendes travle program tillader det. Hun holder sig frisk og sund med masser af motion og ingen alkohol, og så sørger Anja Camilla Alajdi for at have sandalklar fødder året rundt – for hvem ved, hvornår næste solskinsferie venter?

Min morgenrutine består af... kaffe, et glas vand med kollagenpulver, en multivitaminpille og C-vitamin. Jeg har en god hud af min alder, og derfor tør jeg ikke stoppe med pulveret, som jeg har brugt i mange år. Hvis jeg har tid til morgenmad, bliver det ristet rugbrød, æg og avocado, men ofte er jeg tidligt på farten, og så venter jeg til frokost. Arbej- der jeg hjemme, tager jeg træningstøjet på med det samme, for så kan jeg skubbe træningen ind, lige når det passer. Jeg har altid elsket at træne, at gå ture og at røre mig.

At pleje min hud betyder... rigtigt meget for mig. Jeg ryger ikke, og jeg drikker ikke alkohol. Det har jeg ikke gjort i 25 år. Jeg undgår også unødvendigt sukker og husker sol- creme og masser af fugt. Vintner’s Daughter-produkterne bruger jeg religiøst og på tværs af alle andre produkter. Jeg ville ønske, at jeg også fik en ansigtsbehandling en gang om måneden, men jeg gør det så ofte, tiden tillader det.

Jeg plejer mit hår... ved ikke at vaske det for ofte og sørge for at få en god klipning jævnligt, for så behøver jeg ikke gøre noget særligt ved det. Og så bruger jeg en gang imellem en silver-shampoo fra Redken, der har en flot, kølig grå tone uden at blive blå.

Den bedste duft for mig er... Gold Saskia Diez. Den er tilbagevendende. De har den hos Storm i København, og jeg ønsker mig den hvert år i fødselsdagsgave af mine veninder. Duften minder mig om ferie, mormor etc.

Det bedste skønhedstip, jeg har fået... tja, det er nok mere mig, der giver dem, end omvendt. Og mit råd er altid at have velplejede tænder, fødder og hænder. Følelsen af velvære afspejler sig i måden, du træder ind i et rum på, og er de her tre punkter på plads, så har du det altid bedre med din fremtoning. Og så ved du jo aldrig, hvornår du bliver inviteret på en solskinsferie, så fødderne skal være sandalklar året rundt.

Hvis jeg kunne give mig teenage-jeg et skønhedsråd, ville det være... at give slip på selvbevidstheden og lade være med at sammenligne dig selv med andre. Jeg fik tidligt former i forhold til mine veninder, og der ville jeg pludselig gemme mig lidt. Man kan godt lade sig inspirere af andre, men man skal ikke sammenligne sig.

Den alder, jeg har nu, er... på mange måder befriende. Mine børn er store, og jeg har fået mere tid til mig selv. Jeg er ikke ked af min alder, for den begrænser mig ikke. Den giver mig nye muligheder. Jeg er groundet nok nu til at vide, hvad jeg vil sige ja og nej til.

Nutidens skønhedsideal er... heldigvis i udvikling. Jeg oplever et oprør og et opgør med, hvad der er normen. Der er ikke mere et facit, og det er skønt. Parallelt med det er der så en gren, der er helt afsporet, hvor kvinder bliver slaver af behandlinger, der ændrer deres udseende, så de alle kommer til at ligne hinanden. Den æstetik forstår jeg ikke.

Jeg føler mig smukkest... i de perioder, hvor jeg har trænet godt, spist godt, ikke er stresset og ikke har for travlt. Det er ikke en kjole eller makeup, der kan gøre det. Jeg troede aldrig, jeg ville komme til erkendelsen af, at det er den indre følelse af, at jeg har gjort noget godt for mig selv, der er vigtigst, men det er sådan, det er. Du kan aldrig klæde dig ud af en dårlig dag – slet ikke med alderen.

Anja Camilla Alajdis favoritter:

Anja-Camilla-Alajdi-milk-makeup.jpg

Farvekridt

Milk har de bedste små farve- stifter, du kan duppe på kinder og læber. Jeg har et helt sortiment af makeup, men jeg bruger faktisk mest de samme få ting. Som denne her. Lip + Cheek i farven Werk, Milk Makeup, 119 kr.

Anja-Camilla-Alajdi-7.jpg

Hverdagsfavorit

Skin Food, Weleda, 105 kr. (sponsoreret)

Anja-Camilla-Alajdi-kenny-brows.jpg

Løft til brynet

Jeg har masser af hår på mine øjenbryn, men jeg kan bedst lide, når de får et lille løft. Det giver jeg dem, ved at børste dem på plads med en gelé fra Kenny Brows. Clear Brow Gel, Kenny Brows, 230 kr.

Anja-Camilla-Alajdi-vintners-daughter.jpg

Fugtmættet hud

Det her serum booster og mætter huden uden at fedte eller lægge sig ovenpå huden. Den er fanta- stisk både i ansigtet og på halsen – det føles som om alle fine linjer bliver fyldt ud. Active Botanical Serum for Face, Vintner’s Daughter, 1.495 kr.

Anja-Camilla-Alajdi-irina-the-diva.jpg

Flotte, bløde vipper

Jeg kan godt lide, at mine vipper ser naturlige ud og er lette. Irina the Diva har lavet en mascara, der er den bedste, jeg har prøvet. Den er brun, og det giver et flot, blødt look. Very Vixen Volume Mascara,

Irina the Diva, 170 kr. (sponsoreret)

Anja Camilla Alajdi-coola.jpg

Den bedste solcreme

Dette foto er smukt for mig, fordi ...

... jeg er altid blevet komplimenteret for mit hår – det er stort, krøllet og nu gråt. Min erfaring er, at man aldrig må modarbejde eller skjule ens særegenheder. Vi er alt for gode til at slå os selv i hovedet med alt det, vi er utilfredse med, men vi bliver langt smukkere af at fokusere på alt det, vi har gående for os.

camilla alajdi skønhed.jpg

Om Anja Camilla Alajdi:

Anja Camilla Alajdi, 49, designer og stylist. Aktuel med en ny kollektion for Dulong Fine Jewelry og i fuld gang med at style de to værter til ”Vild med dans”. Hun har en kæreste og er mor til Otto på 17 og Karla på 22.

Coolas solcreme kan både blandes i dagcreme og bruges under med makeup. Den er så god og heldigvis uden fysisk filter, så den lægger sig ikke som et hvidt lag på huden. Classic Face Lotion White Tea spf 50, Coola, 299 kr.