Skønhed på budget

Den giver den blødeste hud og reparerer rifter og mærker

Designer Karen Simonsen om sine bedste skønhedskøb på budget.

Til stor glæde for os her på webredaktionen, afslørede Karen Simonsen et par skønhedsprodukter, vi ikke havde hørt om før, da vores journalist interviewede den danske designer om hendes bedste skønhedstips på budget. Både Dalens olie og Caviar Eye Gel Flash Serum fra Naturfarm bliver vi nu nødt til at prøve af. Se her, hvilke favoritprodukter den kreative direktør og designer bag mærket Karen by Simonsen anbefaler.

LÆS OGSÅ: Budgetfund: Jeg har til tider brugt nogle meget dyre cremer, men er altid faldet tilbage til denne

- Jeg bruger dette kosttilskud, da det skaber indre balance og harmoni i mit system. Jeg har altid haft svært ved at indtage diverse vitaminpiller og olier. Dels fordi jeg har svært ved at sluge piller, men også pga. af smagen. Olien her blander jeg i en mini-smoothie, og så smager det faktisk fortrinligt! Jeg bruger denne olie, da den virker optimalt for mig, og jeg kan se effekten af den. Den hjælper på fordøjelsen samt og derudover bruges den rent faktisk også mod ekstrem tør hud, ja selv til folk med psoriasis. Uundværlig!


Olieblanding med hørfrøolie og kæmpenatlysolie fra Oil of Life, 118 kr. hos Med24.dk

- Dalens olie er en vidunderlig hudpleje til både ansigt og krop. Den giver den blødeste hud samt reparerer rifter og mærker. Den giver den ultimative fugt, og så kan ingen andre bodylotions måle sig med denne her! I just can't live without it!


Dalens olie, 135 kr. hos Med24.dk

LÆS OGSÅ: Hudterapeut: Har du irriteret hud, bumser eller appelsinhud er dette din hjælper

- Jeg er afhængig af denne skønne eye gel. Jeg er meget sensitiv overfor skrappe plejeprodukter, og har ofte oplevet allergiske reaktioner af diverse øjencremer. Den værste gang må have været, da jeg skulle til LA og skyde kampagne for mit brand Karen By Simonsen. I flyveren kom jeg selvfølgelig til at sidde ved siden af Jude Law som jo er British med stort B og altid venlig, som alle briter jo er. Jeg kunne have gravet mig ned. Mine øjne var så hævede, at jeg nærmest lignede en træt, sød elefant, som var på vej i drømmeland. Jeg fik hurtigt lagt sædet ned og slået øjnene i, men først efter diverse ordudvekslinger. AV - det gjorde ondt. Så derfor er jeg committed til mine udvalgte life savers - og i dette tilfælde Caviar Eye Gel Flash Serum.


Caviar Eye Gel Flash Serum fra Naturfarm, 140 kr. hos Ren-velvaereshop.dk

Karens bedste skønhedstip på budget:

- Mit bedste beauty-tip må være at grine i fem minutter minimum. Latter giver positive energistrømninger, som resulterer i et balanceret udtryk. Alternativt kan du stå på hovedet. Det hjælper på depression, og så det er sundt at få gang i blodomløbet. Det giver ro og balance i sind og krop. Du kan også blot nøjes med at finde dit indre barn frem og slå flik flak i haven. Prøv at vende op og ned på dine vante mønstre - det virker altsammen!

LÆS OGSÅ: Skønhed på budget: Det er mirakelsalven til næsten alt hjemme hos os

LÆS OGSÅ: Karen Simonsen: Min mor ville ikke have kemo

LÆS OGSÅ: Medmindre du sværger til et af de dyre mærker, er denne billige mascara absolut lige så god