Tidløst look

Stilfuld uanset alder: Få 4 kvinders bedste tip

Mode forgår, men stil består – mød 4 stilsikre kvinder, der viser, at god stil ikke handler om alder, men om at kende sin krop, investere i sikre klassikere i god kvalitet og ikke ukritisk hoppe med på alle de nye tendenser.

30'erne: "MAN SKAL VISE DET, MAN HAR"

Anja Torjusen, 32, brand- og concept develo per hos bruuns bazaar og driver Livsstilsbloggen The-rd.com.

Min stil… er enkel og præget af, at jeg sætter pris på at have det behageligt. I dag investerer jeg i få ting, der kan opgradere det, der allerede hænger i mit skab. Det har gjort min stil mere enkel.

Jeg prioriterer… at bruge elementer fra tidens tendenser, men med måde, så jeg bevarer et personligt udtryk.

Mit bedste stiltip… fik jeg engang af en meget velklædt voksen kvinde, der sagde, at man skal vise det, man har,og jeg tænker derfor altid over at fremhæve det, jeg bedst kan lide ved min skikkelse.

Jeg kan rigtigt godt lide… at folk er begyndt at ”pynte” sig lidt igen, så der er mindre gråt og sort i gadebilledet

Lavtaljede jeans… kommer jeg aldrig i. De fremhæver ikke noget godt på mig – lad mig sige det sådan.

Jeg bliver sindssygt inspireret… af de meget forskellige mennesker, som stiller op til vores blog The-rd. com. Og af billeder, kunst og musik.

Designer Nina Ricci… laver de smukkeste bluser og små jakker, Balenciagas sko passer mig rigtigt godt, og og så har jeg en stor kærlighed for Marc Jacobs. Herhjemme er jeg glad for Ganni og Aiayu.

Jeg køber altid… pæne og (lidt for) dyre sko – og nye hårspænder.

Mit næste køb bliver… en ny taske. Lige nu har jeg ikke nogen, hvilket er ret skørt, men jeg har svært ved at finde den helt rigtige.

Mit festlook er… noget med ekstra røde læber og et par stiletter.

LÆS OGSÅ: 5 designere du skal kende

En af de ting, Anja altid køber dyrt, er sko – her fra Gianvito Rossi.

Klassisk tilbehør: ur fra Ole Mathiesen, armbånd fra Jane Kønig og halskæde af Jo Riis Hansen.

Støvler, Gianvito Rossi, 4.399 kr.

Bluse, Ganni, 1.199 kr.

Nederdel, American Vintage, 1.100 kr.

Læs om god stil i 40'erne på næste side.40'erne: "MIN STIL FØLGER MED ÅRSTIDERNE"

Lulu Luckow, 46, stylist og personlig shopper

Min stil er… enkel, personlig og uprætentiøs. Jeg elsker god kvalitet, der ikke er prangende.

Tidens tendenser… lader jeg mig i høj grad påvirke af. Jeg har f.eks. en del hvidt i garderoben denne vinter.

Nøglen til god stil er… at den er personlig, og at man klæder sig efter sin kropsform.

Jeg kan aldrig få nok af… lækkert undertøj.

Man ser mig aldrig… i en nederdel med A-form. Den gør absolut intet godt for min lidt drengede krop.

God stil… har Monies-designeren Gerda Lynggaard, der altid ser fantastisk ud – en på en gang enkel og lidt skæv stil.

Min inspiration… får jeg fra folk på gaden og mine venner.

Min favoritdesigner må være… Jimmy Choo, hvis sko jeg elsker, da de er som skabt til min fod, og som jeg kan have på i timevis.

Tiden har ikke… ændret min stil, hvorimod den mere skifter udtryk alt efter årstid. Om sommeren er den f.eks. mere farverig og flagrende end om vinteren.

Jeg elsker… at alt er tilladt i modebilledet lige nu.

Mit næste køb bliver helt sikkert… Jane Kønigs nye, vanvittigt smukke perleøreringe.

Forskellen mellem hverdag og fest… er stiletter og makeup.

LÆS OGSÅ: Få et klassisk look på budget

Lulu fuldender sit look med et miks af smykker – nogle arvestykker og resten fra Jane Kønig.

Enkle og klassiske pumps fra Celine.

Ørering, Jane Kønig, 425 kr.

Blazer, Tiger of Sweden, 3.500 kr.

Bukser, Tiger of Sweden, 1.700 kr.

Læs om god stil i 50'erne på næste side.50'erne: "JEG KØBER FÆRRE, MEN GODE TING"

Jane Kønig, 56, smykkedesigner

Min stil er… enkel, skarp og gerne underspillet.

Før i tiden… havde jeg tendens til at købe mere og oftere, hvor jeg nu køber færre, men gode ting, der er langtidsholdbare. Færre impulskøb giver helt klart færre fejlkøb.

Tidens populære herrelook… passer mig rigtigt fint. Det er enkelt og casual, men stadig veloplagt.

Mit næste køb… bliver en rulamspels fra Sabine Poupinel.

Når jeg skal til fest… elsker jeg at gøre lidt ekstra ud af min stil og f.eks. få sat hår hos min frisør og tage høje hæle og masser af smykker på.

Moden inspirerer mig… altid, men musik, kunst, smukke ting og mennesker giver mig også tit nye ideer.

Jeg bliver aldrig træt af… de japanske designere, men finder også altid gode ting hos danske Jan Machenhauer fra Zone 1.

Stærke farver… ser man mig stort set aldrig i.

God stil handler om… at være tro mod dig selv og finde din personlige stil. Og så kan gode sko og en fed taske altså også redde ethvert outfit.

Jeg køber altid… jakker, jakker og jakker og flade sko. Begge ting, der opgraderer mit hverdagslook.

Selvom min stil er… overvejende klassisk, elsker jeg at lade mig inspirere af tidens trends, som netop fornyer mine mere tidløse items.

God stil har… min veninde Henriette Tholander og den amerikanske muse for Marc Jacobs og filminstruktør Sophia Coppola. Enkelt, tidløst, men alligevel altid aktuelt.

LÆS OGSÅ: Designer Yvonne Koné har kun 29 stykker tøj

Jane fuldender sit enkle look med sit nyeste design, perlesmykker.

Altid flade sko til hverdag – her fra Givenchy.

Sweatshirt, Rika, 1.000 kr.

Sko, Church's, 2.700 kr.

Nederdel, Cos, 1.100 kr.

Læs om god stil i 60'erne på næste side.60'erne: "GOD STIL HANDLER OM KVALITET, PASFORM OG LÆKRE FARVER"

Lene Wettergren, 67, butiksindehaver

Min stil er… opdateret klassisk og med fokus på god kvalitet.

Da jeg var yngre… fulgte jeg mere trends end i dag, hvor min stil er blevet mere tidløs, og jeg er blevet bevidst om, hvad der klæder mig.

Opskriften på god stil er… ofte gode kvaliteter, den rigtige pasform og lækre farvekombinationer.

Jeg kan ikke få nok af… cashmerecardiganer i nye farver.

Du ser mig aldrig… i shorts og korte nederdele og vist heller ikke i karrygul og store mønstre.

Designer Hanne Graumann… har supergod stil og formår altid at klæde sig enormt chikt, men samtidig bevare et afslappet udtryk.

Det inspirerer mig… at se på forskellige typer på gaden, der mikser deres tøj på kreative måder.

Dries van Noten må være… min favoritdesigner, for jeg er vild med hans måde at mikse forskellige materialer, farver og mønstre på. Det er helt unikt.

Moden i dag… er meget forsigtig og ikke så dikterende. Den er utraditionel og ikke for damet. Jeg kan godt lide, at den lægger op til, at du kan sammensætte dit look, som du vil.

Mit næste køb… bliver et par støvler fra britiske Tabitha Simmons.

Der er ikke den store forskel… på mit hverdags- og festlook, men jeg lader accessories og makeuppen gøre forskellen.

Lene giver smykkerne fra datter og smykkedesigner Julie Wettergren et råt look ved at bruge mange samtidig.

Klassiske støvler med gulddetalje fra Jimmy Choo.

Jakke, Graumann, 2.000 kr.

Skjorte, Nué Notes, 800 kr.

Bukser, Mads Nørgaard, 800 kr.

LÆS OGSÅ: 5 outfits til jobbet