Helena Christensen går til kamp for selvværdet blandt kvinder, der har mistet håret
Og du kan hjælpe. Se hvordan.
Det er ikke første gang, Helena Christensen demonstrerer sit talent som designer. Tidligere har vi set kollektioner for bl.a. Inwear og Triumph fra hendes skitseblok. Nu har den danske supermodel har gjort brug af både sin egen anerkendte stil og sine kunstneriske evner i et nyt samarbejde, der skal støtte kvinder, som har mistet håret i forbindelse med kritisk sydom. Det er der kommet to smukke tørklæder ud af.
LÆS OGSÅ: Mettes dagbog: "Pludselig spørger den mindste af mine piger: Hvad hvis du dør mor?"
- Jeg er beæret over at kunne designe disse tørklæder til kvinder, der lider af alvorlige sygdomme og som skal igennem barske behandlinger, som gør, at de vil miste håret. Jeg har altid selv elsket at gå med tørklæde om håret, og jeg har en hel samling af skønne vintage-tørklæder, fortæller Helena Christensen i en pressemeddelelse.
Siden hun droslede ned for modelkarrieren, har Helena Christensen etableret sig som fotograf, og netop sine erfaringer fra fotokunsten, har hun brugt i sit design.
- Det tryk, jeg har designet, er en affotografering af et billede, som jeg taget af et blomstrende kirsebærtræ i New York om foråret, hvor al flora og fauna folder sig ud på ny og spreder positiv energi. Jeg følte, at de grafiske grene med de små spirende blade og yndige blomster dannede et meget fint visuelt udtryk. Tørklæderne gør mig glad at se på og forhåbentlig vil de sprede glæde til de kvinder, der bærer dem, udtaler hun.
Tørklæderne er lavet i samarbejde med mærket Christine Headwear til fordel for velgørenhedsprogrammet Look Good Feel Better, der arbejder for at forbedre livskvaliteten blandt kvinder, der gennemgår en kræftbehandling. Det gør de bl.a. ved at tilbyde dem gratis skønhedskurser med tips og tricks til pleje af hud og negle og brug af makeup og på den måde gøre dem mere selvsikre.
Tørklæderne koster hhv. 299,- kr. og 349,- kr. Information om, hvor du kan købe dem, finder du her.
LÆS OGSÅ: Brystkræft: 13 modige kvinder viser deres ar
LÆS OGSÅ: Brystkræft: Sådan undersøger du dig selv
LÆS OGSÅ: Mettes sms: "Jeg har brystkræft. Jeg ringer senere"