Da Stine Goyas mand kom ind i forretningen, ændrede den sig til det bedre

Det lyder måske ikke umiddelbart som en god idé, Stine Goya fik for seks år siden, nemlig at invitere sin kæreste til at være direktør i sit firma. Det kan virke som risky business at få sin sjæleven til at styre den designvirksomhed, man har skabt med hjerteblod og kunstnerisk åre, hvor det flyder med pasteller. At få sin elskede til at gøre status over lyserød, guld, striber og akvareller, regne det om til tal og sætte dem ind i en række kolonner – og tilmed foreslå ændringer og føre dem ud i erhvervslivet. Men det var en god idé, Stine Goya fik. Nok ligner Stine Goya en bohemisk designerdrøm, men tag ikke fejl. Inde bag det sfæriske ydre, sidder en struktureret iværksætter, som altid har haft en ambition om, at brandet Stine Goya skulle blive en god forretning. For hende har det aldrig været nok at sidde i et baglokale og sy sine drømme om små jakker med skød og oversize kjoler op i metermål. Men på et tidspunkt kunne Stine Goya ikke længere både rumme farverne og mønstrene og tallene og kontrakterne. Så i 2012 gav Stine Goya sin kæreste Thomas Hertz titlen administrerende direktør og ansvaret for regnskaber, ansatte og vækstplaner.

– Da du kom ind, kunne jeg ikke mere. Jeg havde alt inde i hovedet, og det hele væltede rundt. Jeg kunne ikke huske fra næse til mund, og jeg kan ellers huske sygt mange ting. Det var ubehageligt ikke at kunne det længere. Der skulle hjælp til, siger Stine Goya.

– Da jeg blev en del af virksomheden, kunne jeg se, at mærket var alt for lille i omsætningen i forhold til, hvor ekstremt eksponeret det var i medierne. Det gode ved Stine Goyas historie er, at der aldrig har været røde tal, og det altid er gået fremad, men det er gået alt for langsomt i forhold til vores temperament. For mig var det et spørgsmål om at komme ind og sætte fart på udviklingen, siger Thomas Hertz, der har en baggrund i økonomi og kommunikation. Før han kom til Stine Goya var han direktør i DR med ansvaret for marketing og kommunikation.

Vi sidder i det højloftede kontor i Bredgade i København. Stine Goya på den ene side af bordet og Thomas Hertz på den anden med hver deres Apple-klapsammen-computer. De har været kærester i otte år, gift og kolleger i seks. Som en akrobatisk tommestok folder Stine Goya arme og ben ind og ud, foden op på stolen, den orangestribede strikarm rundt om det hybenrosepink knæ, så ud og ned igen. Thomas Hertz sidder tilbagelænet i stolen i sort skjortebluse og blå jeans. De traf hinanden første gang på Sonar Festival i Barcelona for otte år siden, men der gik mere end et halvt år, før de mødtes igen og blev kærester. Thomas havde fra et tidligere ægteskab børnene Vera og Albert, der dengang var 12 og 14, og som har boet on and off hos Stine og Thomas i lejligheden på Østerbro, indtil de flyttede hjemmefra. Parret har sammen to drenge, Elliott på fem og Abel på to.

LÆS OGSÅ: Her er den største designer, Danmark nogensinde har haft

"Jeg er jo rødhåret"

Stine Goyas gode idé om at ansætte sin kæreste viste sig at være god lige fra den første dag.

– Samarbejdet fungerede bare godt fra starten. Jeg kunne mærke med det samme, at du tog fra på en måde, som var vildt god, siger Stine Goya.

– Jeg syntes, at mærket havde et enormt potentiale, og så havde vi jo bare lyst til at være sammen hele tiden. Det har vi stadig i en sådan grad, at jeg tror, mange tænker, "Hvordan kan de holde hinanden ud?", siger Thomas Hertz.

Hvordan kan I holde hinanden ud?

– Selv om vi er sammen, her på kontoret og derhjemme, er vi også meget os selv. Det handler vel om at have respekt for den anden. Vi truer ikke hinanden på friheden. Det handler også om lysten til at dele. Hvis du ikke deler oplevelsen med den anden, er det ikke helt den samme fede oplevelse, siger Thomas Hertz.

Jeg sender ham et blik. Det bliver for yndigt. Han ved det godt.

– Det betyder jo ikke, at vi ikke slås.

Hvad slås I om?

– Ikke om børneopdragelse, heller ikke rengøring, det får vi hjælp til. Men når man har været sammen gennem længere tid, får man nogle roller, som i starten er fine nok, men som godt kan blive et problem. Du er fx enormt god til at tage hånd om børnepasning, hvis vi skal noget, og du er god til at lave middagsaftaler, som jeg ikke får gjort så meget ved. Herinde på kontoret er vi begge kontrolfreaks, og du er det endnu mere, end jeg er. Selv om jeg ved, at det er vigtigt at komme ned i detaljen, er jeg nok bedre til at slippe kontrollen. Der clasher vi indimellem. Økonomien er mit ansvar, og jeg siger til dig: "Slip det! Jeg har fint styr på det!," siger Thomas Hertz.

– Jeg har svært ved at give slip, fordi jeg altid har været inde i alle kroge af virksomheden, fra design til likviditetsbudgetter. Men jeg arbejder virkelig på at slippe det, siger Stine Goya.

– Du har mere temperament, siger Thomas Hertz.

– Jeg er jo rødhåret, siger Stine Goya, griner og fortsætter:

– Du er god til at sluge kameler. Det kan jeg ikke. Man bliver nødt til at sige ting højt, synes jeg. Du er selvfølgelig også vokset op i en familie, hvor I var seks børn. Du kunne ikke bare lave drama hele tiden. Der er jeg mere enebarns-agtig og tager konfrontationen, hvis det er det, der skal til, siger Stine Goya.

– Jeg har lært, at det ikke altid kan betale sig. Jeg kan rumme ting. Men det kan godt irritere mig, hvis jeg kan se, at hun har ret, og jeg ikke er parat til at indrømme det. Jeg kan blive helt barnlig og tænke: "Klap i!" Men hun har tit en pointe..., siger Thomas Hertz.

Hvordan blander man forretning og familieliv?

– Det er også udfordrende. Det vidste vi godt, da vi begyndte, så vi startede med at gå til en erhvervscoach, for vi gad ikke være sådan et røvirriterende chefpar. Vi fik nogle redskaber, ikke noget med at kalde hinanden skat og skændes foran personalet, og så lukker vi ned for arbejdet, når vi kommer hjem. Det har vi været ret gode til, siger Stine Goya.

– Og selv om det er helt hasarderet, holder vi tre ugers ferie et varmt sted hver vinter, siger Thomas Hertz.

LÆS OGSÅ: Mød manden, der klæder Kirsten Dunst og Lena Dunham på i køkkentern og kaninører

Nedturen i Paris

Da Thomas Hertz kom ind i virksomheden, var hensigten, at han skulle sætte gang i væksten og omsætningen. Nu skulle der ske noget, nu skulle de opleve gennembruddet! Vejen derhen var for alvor at få fat i det internationale marked. Troede de. De hyrede et stort udenlandsk salgsagentur med en lang portefølje af succesfulde designere. På en tur til Paris i 2013, hvor de første gang blev repræsenteret af salgsagenturet, stod Stine Goya og Thomas Hertz ved deres stand i showroomet og ventede spændt på indkøberne, der forhåbentlig ville skrive lange lister over alt det Stine Goya-tøj, de skulle købe ind til deres butikker.

– Dér stod vi, siger Thomas Hertz.

– Og ventede, siger Stine Goya.

– Og indkøberne passerede bare forbi, siger Thomas Hertz.

– Det var sådan en nedtur. Vi var vant til, at vores stand var proppet derhjemme, siger Stine Goya.

– Det var sgu hårdt, siger Thomas Hertz.

Nok var det krisetider, og af samme årsag, normcore-tider, ikke mindst. Forvasket grå var designernes yndlingsfarve og forbrugerens foretrukne. Alt andet end Stine Goyas. Men salgsagenturet kendte markedet og rådgav derfor Stine Goya til at skrue ned for farverne og op for et mere stringent udtryk. Det resulterede i en mere sort, hvid, beige og grå kollektion med mere enkle prints end hidtil, som de nu stod og forsøgte at sælge til udlandet. De næste to kollektioner var bevidst også noget afdæmpede. Der kom alt andet end turbo på salget.

– Jeg blev usikker. Hvad skulle jeg lave næste gang? Det, som agenturet ville have, eller det, som jeg selv havde lyst til?, siger Stine Goya.

– Vi kom frem til, at vi blev nødt til at kigge indad og lukke døren. Hvad er det vi er gode til, hvad er det, vi kan lide at lave, hvad tror vi selv på? Så lavede du en kollektion med et hav af print, og så eksploderede salget, siger Thomas Hertz.

– Det var en sejr for os og føltes fuldstændig rigtigt. Jeg var så lettet, og så gik det godt derfra. Folk kunne genkende mit design og det, jeg står for, siger Stine Goya.

Siden har Stine Goya åbnet tre butikker, én i Indre By, én i Aarhus og én på Østerbro. De er ved at vokse ud af kontorlokalerne i Bredgade, har efterhånden 15 fastansatte, flere faste freelancere, timeansatte og praktikanter, og spørger du ind til salget på Stinegoya.com, understreger Stine Goya og Thomas Hertz deres svar med tilfredse smil.

LÆS OGSÅ: Caroline Fleming: "Den største fordom, folk har mod mig, er, at jeg er røvforkælet"

Pink til folket

Stine Goya har holdt af farver og print fra hun var lille og gik i garderoben, når forældrene holdt fest, hvor hun klædte sig ud i de voksne damers pink dunjakker. Også da alle andre elskede det monokrome look, og modebranchen messede minimalisme, beholdt hun sin plads hos pink front. Da hun sad til optagelsessamtale på den prestigefyldte designskole Central Saint Martens i London og skulle fortælle læreren, hvem hun syntes lavede flot print, hev hun ud i sin egen bluse med et abstrakt sort-hvidt mønster og svarede: "Dem her!" om et anerkendt modehus design. Læreren svarede: "Det kan du gøre meget bedre." Det var adgangsbilletten til Saint Martins i 1999. Efter London blev Stine Goya ansat som moderedaktør på det danske modemagasin Cover, men efter et år skulle der ske noget nyt.

– Jeg ville starte mit eget. Jeg har altid haft en tro på, at hvis der var noget, jeg ville, så skulle jeg nok lære det. Selvfølgelig kan jeg starte mit eget mærke op, tænkte jeg, uden at jeg overhovedet havde nogen idé om, hvordan jeg skulle gøre, siger Stine Goya.

Stine Goya har fra begyndelsen af sin karriere som designer været god til at gøre opmærksom på sig selv. Fra første kollektion var hun på messe og lavede arrangementer for pressen, og hvis Instagram var opfundet dengang, ville man have kaldt dem "yderst Instagram-venlige." Og altid, med undtagelse af førnævnte tre kollektioner, har designfilosofien været den samme. Kunstnerisk og legesyg.

– Der er ikke meget goth over det, siger Stine Goya.

– Designet falder tilbage på dig som person. Som du selv siger, grinede du altid, da du var lille, siger Thomas Hertz.

– Sjovt, du kan huske det, siger Stine Goya og, ja, griner.

Stine Goya bruger sig selv, når hun designer. Er det noget, hun selv ville befinde sig godt i? Bliver det nu alligevel for vildt, selv for hende, der ingenlunde er farve- eller flæseforskrækket?

– Jeg drømmer om at sidde med et større designteam og udvikle med dem. Jeg vil også gerne gå ind i noget design, der er mere skræddersyet. Det kunne være sjovt også at ramme en anden kvinde end den feminine, mere flowy type, at det også føles naturligt at tage Stine Goya på, når der fx skal laves forretning, siger Stine Goya.

Nok er der kommet pink glimmerstøvler til, men planen er, at Stine Goyas kollektion skal udvides yderligere.

– Der kommer flere accessories, måske også i den lidt dyrere ende for at imødekomme Stine Goyas designambitioner. Vi vil gerne blive større, i første omgang nå godt ud til Norge, Sverige, Tyskland, Belgien og England, siger Thomas Hertz.

Det skal ske med pink og orange, penselstrøg i akvarel og en rundhåndet mængde striber og prikker.

– Vores mission er, at kvinder skal turde klæde sig i noget, der rykker ved deres grænser. At de, når de går på gaden, bliver mødt med en reaktion, at folk kommenterer positivt på deres påklædning, for det kan man vokse af, siger Thomas Hertz.

– Hos os skal du ikke forvente at se det forenklede sorte, hvide og grå look igen.

Optur.