8 kosttilskud, der tager deres opgave seriøst
Skønhedshylderne bugner med kosttilskud, der vil gøre alt for at kaste glans og sundhed over din hud og dit hår. Her er et udpluk, som tager deres opgave seriøst.
Dobbelt op på fugt
Det nye danske mærke Smuuk Skin har lanceret fem kosttilskud, som tager sig af hvert deres område. Ét af dem sætter alt ind på at give huden fylde og fugt med C- og E-vitamin og kollagen – i tabletform og som ansigtsolie, der med abrikoskerne-, hybenkerne- og kæmpenatlysolie understøtter kosttilskuddet, så huden bliver boostet både indefra og udefra.
Hydrobalance eller HydroBalance Oil Complex, SMUUK SKIN, 549 kr. (sponsoreret)
Hav og planter
Beauté Pacifique vil virkelig gerne hjælpe med at give huden en opstrammer med deres kosttilskud La Forte. På ingredienslisten står bl.a. hajbrusk (true story!), som styrker hudens kollagen, og ekstrakt af rooibos, en busk fra Sydafrika fyldt med antioxidanter, som passer på storbyhud, der er udsat for forurening, som tærer på hudens spændstighed.
La Forte, BEAUTÉ PACIFIQUE, 395 kr. (sponsoreret)
Tyg dig til fyldigt hår
Rigtig mange kvinder lider i perioder af hårtab, og det gjorde Sofie Tidemand også. For at få sit fyldige hår tilbage udviklede hun HairLust. Kosttilskuddet Hair Gummies er vingummier fyldt med biotin, folsyre, B5, B6 og B12, så håret får fornyet styrke og bliver siddende på hovedet i stedet for at ende i hårbørsten.
Hair Gummies, HAIRLUST, 249 kr. (sponsoreret)
Omega uden fisk
Er du også ved at stige på veganervognen? Ellers kan du begynde med at bytte din fiskeolie ud med Skin Food, der er lavet på 100 procent naturlige og økologiske olier, spækket med omega 3, 5, 6, 7 og 9. Olierne stammer bl.a. fra Inca Inchi-planten, der vokser vildt i Amazonas regnskove i Peru – og fra hybenkerne, hamp og granatæble.
Skin Food, AMAZING SPACE, 450 kr.
Historisk skønhedstrick
Sortkommen? Du kender det måske fra tyrkisk brød, hvor de små sorte frø, også kaldet jomfru i det grønne, er drysset på. Men de sorte frø kan også hjælpe til smuk hud pga. deres essentielle fedtsyrer og bitterstoffer, der beskytter og giver balance til huden. Derfor har frøet været brugt til skønhedsbehandlinger i mere end 3.000 år og er i dag på listen over ingredienser i olien fra MK sammen med olier fra hybenkerne, natlys, sesam og hørfrø, der smører huden og kroppen indefra.
Organic Pure Oil W, MK, 329 kr.
Bottoms up
Hyaluronsyre er dronningen over fugt, når vi taler hudpleje. Og det er netop, hvad der er i de små flasker sammen med kollagen, som får huden til at bevare sin elasticitet, og C-vitaminrige havtorn, der kvikker den op. Skål, og bunden i vejret.
Hyaluronshot, NEW NORDIC, 162 kr. for 10 shots (sponsoreret)
Dansk klassiker
Imedeen blev stiftet i starten af 90’erne, og deres opskrift på kosttilskud virker stadig. Ekstrakter fra fisk, tomater, vindruekerner, C-vitamin og zink er den cocktail, der skal til for at nå ned i de dybeste hudlag, hvor ingen creme kan trænge ind og reparere og styrke huden.
Time Perfection, IMEDEEN, 450 kr.
Tre-i-én
Som navnet antyder, er Vitavitas kosttilskud en schweizerkniv af et kosttilskud og vil få skønheden frem tre steder på én gang, nemlig hår, hud og negle. Med vitamin B, C og E og biotin, silica, kollagen og antioxidanter fra bl.a. gojibær sætter tabletterne stærkt ind for at optimere de tre, der vel altid kan trænge til en forbedring.
3 in 1 Beauty Booster, VITAVIVA, 419 kr.